Det er ganske vist! Nyheder fra www.Blandet-landhandel.dk







Det er ganske vist....Blandet-landhandel.dk har fået sit første lille bitte hyggelige butikslokale.

Vi er igennem længere tid blevet kontaktet hver eneste dag af en masse søde mennesker, der gerne ville besøge butikken....derfor gav vi os selv tommelskruer på, og gik i gang, for alvor, med at indrette det ene lille karlekammer....30 l. hvid maling og 76 l. kaffe (latte!) senere, nærmere betegnet i søndags, kunne vi byde de første velkommen hos www.blandet-landhandel.dk LIVE!








Karlekammeret er nu fyldt til randen med lækre pelse – mange mange flere end du kan se på nettet, og snart kommer alle de skønne støvler og smykker også derud. Og vi er i fuld gang med det næste rum, så der bliver plads til slagbænke, senge og skabe og.....alt det andet håndplukkede halløj vi finder rundt omkring.

Hvis du har lyst til at komme og prøve pelse, så ring og lav en aftale, for indtil vi har fået fastlagt behovet for åbningstidspunkterne, er der åbent efter aftale. Du ringer 2191 7600 eller sender en mail til kontakt@blandet-landhandel.dk, så finder vi et tidspunkt der passer.

Hvis du har lyst, kan du også møde os til den hyggeligste hyggelige juleudstilling “Jul på Galopbanen” i Klampenborg. Vi sender en mail ud senere om hvordan og hvorledes, men du kan allerede nu læse mere på www.julpaagalopbanen.dk





Hvis der er noget i netbutikken du gerne lige vil se nærmere på, så sig til inden du kommer, så finder vi det frem fra de overordentligt velforsynede lagre. Så – med ønsket om masser af kakaodrikning og stearinlyshygge, som hører denne årstid til, må I alle have det godt – og vi håber vi ses - live!



Mange og venlige hilsner fra Peter og Katinka
www.blandet-landhandel.dk