Gode nyheder fra Blandet-landhandel.dk

Man bøjer sig over tastaturet foran pc-skærmen, og når man løfter blikket et par timer senere, og kigger ud i haven, så er der helt grønt! Sådan føles det i al fald....Man er blevet snigløbet af naturen, og årstiden er skiftet så hurtigt at man slet ikke nåede at være der! Og pludselig kan man alligevel slet ikke huske hvordan kastanietræet ser ud uden blade på.....







For endelig er lyset tilbage, og så er det bare med at komme derud, med alle de ting der hober sig op i kasser og på lagre rundt omkring, og venter på at blive fotograferet. Ikke mange billeder bliver så smukke som de der tages udenfor i solskinnet.....








Herlige gamle ting med charme og sjæl.

Noget af det BEDSTE ved gamle ting, er at man aldrig, eller NÆSTEN aldrig finder noget magen til. Tingene er så godt som unikke, og rigtig ofte også håndlavet. Små kunstværker! Nogen har engang gjort sig umage med at lave det. Det bliver vi aldrig trætte af. Aldrig. Kig forbi Blandet-landhandel.dk, for vi gætter på at du har tilmeldt dig vores (sjældne) nyhedsbrev fordi du har det på samme måde...:-)





Den største nyhed er imidlertid, at vi nu går i gang for alvor med at indrette en RIGTIG butik/showroom i den gamle hestestald. Tømmeret fra de store svenske skove ligger allerede og venter....vi ved ikke hvornår vi er klar til at åbne (i stor stil), men det kommer du til at høre mere om....selvfølgelig. Hvis du har noget på hjerte, idéer, ris/ros, eller bare lige vil sige hej, så send en mail til kontakt@blandet-landhandel.dk



Håber vi ses! Mange forårshilsener fra Katinka og Peter, Blandet-landhandel.dk