Gode nyheder fra Blandet-landhandel.dk

Vil vil meget gerne anbefale dig at tage til Super deluxe loppemarked i Øksnehallen (København) d. 9-11 november FORDI vi har fået tildelt hele TO stande!







Super deluxe loppemarkedet er et af de absolut bedste loppemarkeder i hele verden. Og det er ikke alle forundt at få tildelt en stand – det skal man søge om, så det er udvalgte udstillere der kommer med, og altså INGEN stande fyldt med al mulig obskur tysk mascara..... Kom forbi stand 150-151 i Øksnehallen – vi tager en MASSE lækkert med: vintage tøj, smykker, sko, støvler, pelse, capes, ting og sager. Vi vil gøre vores til at det bliver en oplevelse at besøge Øksnehallen den week end.








Nu er det meget snart november. Kølig og mørk, hyggelig og stemningsfuld. Og i løbet af november starter uvægerligt de første forberedelser til......julen. Måske har du det lige som os – at når man ser det første julepynt i butikkerne får man en snert af ”nej, DET er altså for tidligt”, og alligevel griber man sig selv i at tænke - lidt senere i forløbet - ”Aaarrhh – jeg skulle være startet noget før så jeg havde nået det hele”...meget meget ambivalent. Og det er det samme hvert år. Måske når man på et tidspunkt at opnå gekendelsens glæde ved sit ambivalente forhold til julen...:-)
Julen er vidunderlig. Og hvis man mangler lidt julestemning, så lav en gløgg ekstrakt (Camilla Plums den hvide er fantastisk!) og lad den stå i køkkenet og dufte. Så kommer du i ”jule-aroma-terapi” øjeblikkeligt. Det modvirker stress.

Vi har forsigtigt sneget det første gamle julepynt ind ad bagdøren. Du finder det næsten skjult aller nederst nede i bunden af alle kategorierne...og der kommer mere....og helst skal julepynt jo være ældre end 1960.....synes vi.





Vi får stadig en MASSE nye idéer til hvad vores webshop skal byde på. Lige for tiden er vi ret lune på hyldevarer. For det ER et stort arbejde at distribuere unika ting, der alle skal fotograferes og beskrives, og når de er solgt starter man forfra med en ny ting....DERFOR: Mangler der noget på hylderne hos Blandet-landhandel.dk – så sig til – der er lang tid til næste indkøbsmesse...:-) og alle idéer er mere end velkomne! Skriv til kontakt@blandet-landhandel.dk


På mandag bliver de fine nye småsprodsede vinduer sat i vores kommende butik...der er egetræstømmer på vej fra Jylland til bindingsværket, og en fin ny sprossedør er i kikkerten....Vi har besluttet os for at give den hele armen. Hvornår det hele står klar ved vi slet slet ikke, men vi glæder os!



Vidste du forresten at du hurtigt kan få et overblik over de varer der er kommet til siden ”sidst” ved at klikke på ”sidste nyt” i menubjælken?

Vidste du at man meget tydeligt på antallet af besøgende online kan se præcis hvornår ”Forbrydelsen” starter på DR? Og næsten lige så tydeligt kan se hvornår den slutter...:-)

Vi iler videre – håber vi ses i Øksnehallen :-)

Mange hyggelige hilsner fra Peter og Katinka, Blandet-landhandel.dk