NB: Lige om snart kommer der fine billeder til at illustrere hvordan du gør - det er LET!
Det er meget meget nemt at røre sin maling selv. Til gengæld er det meget bedre. Jeg er sikker på at du bliver glad for resultatet! Det er faktisk så let at et barn sagtens kunne gøre det, men gør det alligevel selv..:-)
1. Hæld farvepasta op i en bøtte. Bank den lidt i bunden så overfladen bliver jævn.
2. Stik en rørepind eller målepind ned i pastaen, helt lodret. På den måde får du på pinden markeret farvepastadelen. Træk pinden lodret op igen, og lav et mærke på pinden, fx. m. en blyant, som er præcis det dobbelte af pastadelen. Der skal nemlig lige så meget olie som farvepasta i malingen.
3. Stil nu bøtten på en vægt, og tilsæt max. 10 ml. sikkativ per kg. farvepasta. De mørke farver skal have mindre sikkativ. Der står på bøtten hvor meget sikkativ den farve du har valgt skal have.
4. Hæld linolie i i flere omgange. Der skal en lige så stor del linolie i, som farvepasta, så derfor skal du ramme stregen på målepinden. Rør malingen jævn, og VIPS er den klar til brug. Det tager ikke mange minutter, vel?
GODE RÅD:
Det er IKKE livsvigtigt at der kommer HELT nøjagtigt lige store dele pasta og olie i malingen - resultatet bliver godt selvom du kommer lidt for meget olie i.
Det er vigtigt ikke at komme FOR meget sikkativ i malingen.
Det er vigtigt at du bruger kogt linolie MED fungicid hvis malingen skal bruges udendørs. Så undgår du et evt. svampeangreb i malingen.
|
0,00 kr |
|