Archive for the Category ◊ Webshop & Gårdbutik ◊

Author:
• Wednesday, May 26th, 2010

Ledreborg Slotsmesse 2010

Stemningen var HELT i top da 246 udstillere viste flotte stande frem på Ledreborg Slot i pinsen. Det var helt fantastisk dejligt. Vi kommer HELT sikkert igen næste år – det var en kæmpe succes. Sikke mange søde mennesker der kom til Ledreborg ! Vi ses….

Author:
• Tuesday, March 31st, 2009

Den korte version:

ENDELIG!! Vi åbner butikken med et stort rustikt showroom her på gården hvor vi bor. Vi har åbent når vi er hjemme! Så det er vigtigt at du ringer 2191 7600 inden du kommer.

Den lange version:

Man kan være rig på mange måder. Man kan have mange børn, mange penge, begge dele, et godt helbred, lykke og kærlighed. Men uanset hvor rig man er, er der noget man aldrig kan få for meget af, og det er  TID.

Tid til hinanden, tid til sig selv, tid til fordybelse og tid til at fordrive tiden.

Blandet-landhandel.dk. har til huse på en gammel gård, Baunekjærsgård, fra 1858. Det er en femlænget bindingsværksgård, der engang oven i købet havde stråtag. Gården huser ud over vores familie, også lageret til Blandet-landhandel.dk. Og nu er der også en hyggelig og rustik butik. Den gamle hestestald og karlekammeret er blevet fyldt op med fine gamle ting og sager og nye spændende ting og sager.

Vi har virkelig store ambitioner med butikken, der skal have trægulve og stor åben pejs. Og henset til føromtalte tidsfaktor har vi erkendt, at skal vi vente på at vi kommer så langt, så har en butik lange udsigter. Derfor vælger vi at åbne NU. Det er vigtigt at have ambitioner og det kan være godt at stile højt, men sommetider skal man også indse at man må gå på kompromis. For døgnet får ikke flere timer bare fordi man synes der skal være perfekte vægge og glasverandaer før man kan sælge gamle fine ting og sager fra lokalerne.

Kom og besøg os i de rustikke omgivelser på vores hyggelige gamle gård. Vi har 100 kvm. med ting fra sitet og en hel del mere. Vi har åbent når vi er her (og det er vi stort set altid, bortset fra når vi er i Sverige og hente flere varer…)  Ring 21917600 – så finder vi et tidspunkt der passer. Lige efter påske vil åbningstider mv. kunne ses på sitets forside.

OG –  for at fejre åbningen, får alle nyhedsbrevsmodtagere fri porto på ordrer over 600 kr. og alle møbler koster kun 100 kr. i fragt (til brofaste øer) uanset hvor mange møbler (og andre varer) du bestiller. For at få rabatten på porto og fragt  skriver du bare “åbningstilbud” i beskedfeltet – så fratrækker vi beløbet.

Og når føromtalte tid tillader det – lægger vi selvfølgelig flere ting på sitet.

Lige nu har vi lagt to nye Nordic Ware kageforme på sitet. Og de fineste badesmeltere fra Munkholm. GardenGirl tøjet er på lager. Noget er allerede udsolgt, men kommer lynhurtigt igen.

Bloggen bliver flittigt brugt, kan vi se. Danskerne er dog ikke så villige til at lægge beskeder som svenskerne er. Sjovt nok har svenskerne en ekstremt veludviklet blogkultur. Der får danskerne faktisk virkelig baghjul! Vi skal ved lejlighed linke til nogle af de bedste blogs vi kender. Men det bliver i et dertil indrettet blogindlæg.

Så midt i det spirende forårs fuglekvidren håber vi du har tid til at kigge forbi, og er glade for at kunne sige: På sitet, bloggen OG NU OGSÅ I BUTIKKEN!Blandet-landhandel.dk.

Vi ses gerne :-)

Kh Katinka

Author:
• Monday, March 09th, 2009

Kære alle.

Vi forstyrrer lige i al hast med en lille besked:

Lige nu kan du få 50 % rabat på de smukke havemøbler fra Trouville Møbler.

Det er et fantastisk tilbud, og det bliver ALDRIG billigere, for der er tale om et regulært LAGERSALG. Møblerne sælges som 2. sortering, så der kan forekomme knaster etc. Der er få eksemplarer af alle møbler, og nogle FÅ hele sæt. Der er kun ganske få bænke tilbage. Så ikke noget med at lurpasse, for når de er solgt er det slut. Prisen stiger i øvrigt yderligere til næste sæson….

Når du klikker på billederne kan du se dem i fuld størrelse.

Vi lader høre fra os meget snart igen – vi er nemlig næsten klar til at komme med en åbningsdato for vores hyggelige rustikke gårdbutik. Så der er meget at glæde sig til. Ikke mindst foråret. Lærken er blevet set over Røgerup Mose, så nu kan det ikke vare længe.

Ha’ det hyggeligt!

Kh Katinka, www.Blandet-landhandel.dk

Author:
• Tuesday, February 24th, 2009

Kære alle.

Vi håber du har det godt. Håber at krisen ikke kradser for meget i dit hjørne af verden.

Her hos Blandet-landhandel.dk kan vi såmænd godt mærke krisen. Vi har ikke så travlt som vi plejer (hvilket interessant nok faktisk er meget hyggeligt – understreger det gamle udtryk om at intet er så skidt at det ikke er godt for noget:-). Der hvor vi mærker krisen mest, er på det stigende antal forespørgsler om rabat, udsalg, afdragsbetaling etc etc.

Lad det derfor være sagt med det samme: Skriv eller RING hvis krisen kradser – vi er altid til at tale med.

Og nu vælger vi at fokusere på det positive: Vores nye PIP Studio tapeter går som varmt brød. Vi var ikke engang færdige med at lægge hele kollektionen på nettet før den første ordre tikkede ind. Og det er fuldt forståeligt – man bliver så glad og i godt humør af at kigge på de fine mønstre. Vi blev selvfølgelig også nødt til at købe et par ruller til os selv. Håber at kunne vise billeder her på nettet af resultatet inden længe. Skal lige male færdigt. Tapetet er sat op – det tog ingen tid, for det er Smartpaper tapet, hvilket vil sige at tapetklisteret skal smøres på væggen og ikke på papiret! Det går lyn hurtigt.

Er du en af de mange der har sat nyt tapet op, så send os endelig et par billeder af resultatet – så lægger vi dem på bloggen til inspiration for andre.

Vi vil i øvrigt gerne bede dig om en tjeneste. Vi var jo oprindelig en butik med antik og vintage. Så udvidede vi sortimentet, og er nu for alvor ved at have nået målet om en rigtig blandet landhandel. MEN! Vi vil så gerne have at endnu flere lægger vejen forbi vores site. TÆNK nu hvis der sidder nogen derude som skal bruge en god kageform eller en rulle lækker tapet, men som ikke kender vores site fordi de tror at vi kun sælger karlekammerskabe og kommoder. Det går jo ikke an. Vel? Så vi vil gerne bede dig om at hjælpe os med at nå helt ud i krogene. Fortæl endelig om os til alle du tror vil høre på det :-)

Katinka var i Stockholm – til en stor flot messe med en masse dygtige udstillere. Der kommer nyheder på sitet med fund fra Stockholm på et senere tidspunkt. Og det bliver ikke kedeligt. Postkasser og flere fuglehuse fra Wildlifegarden, prikket porcelæn og måske også de fineste træsko du kan forestille dig. Vi forhandler stadig aftalerne, og så må vi se hvornår det bliver til noget. Nordic Ware havde i øvrigt en superflot stand i designerafdelingen, hvor man skal gennem en jurys nåleøje for at få lov til at udstille. Men med de bageforme er det jo slet ikke noget problem – de er jo en fryd for øjet, og så virker de! Der er også nyheder på vej – en kæmpe tredimensionel cup-cake og dinosaurus muffins. Alle forme er igen på lager. Også eventyr kagehuset.

For et par år siden så vi i Sverige det lækreste arbejdstøj til kvinder du kan forestille dig. Topkvalitet og i et design der var NYDELIGT samtidig med at det ikke gav køb på funktionaliteten. Endelig havde Petra Maison opfundet noget der var så evident mangel på! Her er der virkelig tale om en ting du ikke vidste du manglede. Nu er Gardengirl kollektionen kommet til Danmark. Den kom på sitet i morges. Tøjet kan leveres fra 1. april, men vi vil hellere end gerne modtage bestillinger allerede nu. Alletiders gaveidé. Læs mere om det lækre tøj på sitet…

Bloggen er også ved at komme godt i gang. Husk at kigge forbi ind imellem – der står lidt om løst og fast…i en Blandet Landhandel. Bl.a. at vi blev nævnt i BoligLiv forleden – så var vi nødt til at lægge flere emaljebrocher på sitet :-) Herligt.

Er du i tvivl om noget? Så ringer du bare. Vi er faktisk flinke at tale med :-) Tlf. 2191 7600. Eller send en mail. Kontakt@blandet-landhandel.dk

Mange hilsner fra Katinka, Blandet-landhandel.dk

Author:
• Sunday, January 04th, 2009

KÆMPE UDSALG & GODT NYTÅR

De siger det bliver et kriseår…men det har vi nu tænkt os at blæse på :-) Vi siger godt nytår alligevel. Til alle! Det bliver et godt nyt år.

Kortet ovenfor er fra 1909….der er sket et par ting siden da….:-)

KÆDEREAKTION

Vi håber at alle de der har huse til salg får dem solgt, til en god pris. For det er vel især hushandlerne der danner prop i flaskehalsen. TÆNK hvis vi kunne vende den onde cirkel nu og her, så alle igen fik vind i sejlene. Forestil jer at der i morgen blev solgt 200 huse…det ville afstedkomme en masse nye handler som igen ville afstedkomme nye handler…osv osv. Ikke mere “nja…jeg venter lige, det kan være priserne falder mere…” Eller “ja, vil gerne købe, skal bare have solgt vores eget hus først….” etc. Det ville være SKØNT hvis folk ikke skulle gruble så frygtelig længe over tingene, men gjorde hvad de havde lyst til. Man lever jo kun een gang, og det er trist at have sat sit liv på pause…ikke? Så lad der herfra lyde en opfordring: Står du og skal investere i et nyt hus – så KØB det NU! Lad kædereaktionen begynde!

STRESS OG HVERDAGE OG GÅTURE VED VANDET

Har du haft det godt i ferien? Fik du slappet af og hygget? Hvis du synes det er stressende at starte hverdagen efter en juleferie, så kan vi virkelig anbefale at gå en tur ved havet. Læste vist engang et sted at ingen dansker har mere end 1 times kørsel til kysten. Så det skulle kunne være alle forundt at tage til stranden en smuk vinterdag. Ta’ derud – det er så dejligt roligt at gå en tur ved vandet.

For os har det været rart at komme igang igen efter julens mange frokoster. For vi har så mange planer for Blandet-landhandel.dk, og når man først har en plan er det jo sjovest hvis planen så også bliver ført ud i livet. En af planerne går ud på at reparere alle de pelse med skavanker vi har liggende.

Det kan godt lade sig gøre, med en kraftanstrengelse og hjælp fra en komplet Desperate Housewifes Box i dvd-afspilleren. Så væbnet med tekstillim, nål og tråd, er vi gået i gang. Der er allerede nu lagt nye vintage pelse på sitet, og der er en hel del flere på vej. Og så kommer alle dem med skavankerne også på. Krise eller ej – man skal i al fald ikke fryse, vel!

NU ÅBNER VI EN BUTIK LIVE

Vi har faktisk også skumle planer om at åbne butik her på gården. Nu. De oprindelige planer voksede fra ganske få kvadratmetre til nu at omfatte godt 100….Den simple port vi indledningsvis havde forestillet os at alle vores flinke kunder skulle entrere butikken ad, voksede til at skulle være en svensk glasveranda med småsprodsede døre…idéen med de ujævne brostensgulve der skulle jævnes ud med strandsand blev afløst af trægulve på støbt beton, og de rustikke vægge mshowroom,åtte og skulle udstyres med en stor åben pejs. Og lad os sige med det samme, at der skal ikke herske tvivl om hensigterne. De er der, har altid været der, og vil altid være der, men vi har erkendt at der er en vis diskrepans set i forhold til tidslinien. Nu har vi så truffet den beslutning at åbne meget meget snart. Ikke i trods, men PÅ trods af at vi hverken er hel eller halvfærdige med alle planerne. Vi håber derfor at der er rigtig mange der har lyst til at komme på et lille spændende rustikt eventyr i vores blandede landhandel. Åbningstiderne vil altid fremgå på nettet, og ringer du 21917600, finder vi et tidspunkt der passer. I næste nyhedsbrev er der mere info om åbningstidspunktet.

Det bliver nok i starten af februar. Katinka skal nemlig først til Formex udstillingen i Stockholm. Op til svenskernes smukke hovedstad og suge inspiration til sig som en lille svamp :-)  Op og se hvad svenskerne finder på. For selvom der i Danmark er masser af gode og spændende firmaer, så er der samtidig også mange (rigtig mange) der tilbyder HELT de samme varer.

Mennesker er nysgerrige væsener, og forandring fryder, så vi krydser fingre for at vi finder en masse spændende og anderledes. Om det er den svenske oldemor der spøger i kulissen, ved vi ikke, men vi er generelt meget glade for den svenske stil, her i firmaet :-) Stilren, enkel, tidløs, rustik og gedigen.

SMERTENSBARNET – KÆMPE UDSALG

Og så til smertensbarnet. Vi er nemlig nødt til at holde udsalg. Det er altid meget ambivalent for os, for vores vareudvalg er jo helt konkret IKKE noget der går “out of style” om nogle måneder. Mange butikker holder (panik)udalg fordi næste sæsons kollektion skal have plads på hylderne i stedet for, og den indeværende sæsons varer er u-checkede om blot nogle få måneder…..MEN! De problemer har vi jo slet ikke her i firmaet. Et 140 år gammelt skab skal ikke sættes på udsalg fordi det er i overhængende fare for at blive umoderne. Hvorfor i himlens navn holder vi SÅ udsalg? Jamen det gør vi da for at tækkes vores søde kunder! “man skal være god mod sine kunder” siger de kloge, og når de kloge taler, så lytter vi. Så nu er der nedsatte priser på en hel del. Det er der resten af januar. Nogle af varerne er sat rigtig meget ned. 50 %! Og alle Enid Collins designertaskerne er der 30 % på. Det må du gerne fortælle dine sødeste venner. Der er også en del nyheder at finde, og flere på vej.

HVORFOR BLOGGER VI?

Forresten – der er en del der har undret sig over hvorfor vi sender nyhedsbrevet ud via denne blog. Der er flere grunde, og en af dem er at gøre vores site interaktivt for jer kunder, og kommunikationen hyggeligere. På universitet opfordres man altid til at stille uddybende spørgsmål, fordi det hedder sig at hvis man selv sidder med et uafklaret spørgsmål, er der mindst 10 andre i forelæsningslokalet der tænker det samme. Idéen er altså at du ved at skrive et indlæg i bloggen, som jo er offentlig, måske belyser noget som andre får glæde af at læse. (Du skal logge på bloggen for at skrive i den, men det skal man kun første gang.)

Ha’ det godt allesammen, håber du benytter dig af udsalget for alle tilbudene forsvinder med et trylleslag den 1. februar :-) sammen med al julepynt….

Kh Katinka, www.blandet-landhandel.dk

Author:
• Monday, December 01st, 2008

Kære alle. (Og I er efterhånden rigtig rigtig mange der modtager vores nyhedsbrev…)

Velkommen til premieren. Det er første gang vi skriver nyhedsbreve direkte i bloggen. For fremtiden vil alle nyhedsbreve være tilgængelige her. Det er rigtig rigtig hyggeligt at blogge, synes vi. Nedenfor skriver vi mere om hvad vores blog kan bruges til.

Der er som sædvanlig sket en masse hos Blandet-landhandel.dk. For det gør der hele tiden. Masser af nye varer, og alt for lidt tid til at få dem fotograferet og lagt på nettet. Vi kæmper en stadig kamp for at nå det hele. Ærgerligt at et døgn kun har 24 timer, for der er simpelthen så mange fine ting vi gerne ville vise vores søde kunder på nettet. MEN vi har nået noget af julepynten, og der kommer mere. Til gengæld må alle pelsene og de gamle fine møbler pænt vente til efter jul. Så ved du at der er noget at glæde sig til i januar.

Bloklys i kassevis

Vi har travlt med at julepynte vores gamle gård. Vi skal have granguirlander med lyskæder i porten, som vi plejer. Og så har vi haft travlt med at fotografere nogle af de nye varer. Vi har bl.a. fundet nogle rigtig gode danskproducerede bloklys. Stearin og paraffin. De ser sådan ud i ren stearin:

Man kan jo ikke få lys NOK i denne mørke og hyggelige tid – og man slæber til huse uafladeligt. Så lad posten tage slæbet i bogstaveligste forstand, og få lysene leveret hjemme hos dig selv i kassevis :-) Vi giver mængderabat når du køber en hel kasse.

Nyt design

Vi skylder i øvrigt også nok at sige, at vores forside skifter udseende næsten hver eneste dag i disse tider. Det er fordi vi er ved at få redesignet det hele. Det kan selvfølgelig være lidt forvirrende for jer – Men bare rolig, indholdet ER det samme, det er KUN forsidens udseende der ændres, og vi tør godt love det bliver bedre. Det er faktisk vores egne fotos af de gamle svenske tapeter vi lægger ind som tapet, kan du se det? Det er jo ret oplagt…

Det er smart at blogge

Hvad er det så vi synes denne blog skal bruges til? Jo, først og fremmest er det for at fortælle lidt om hvad der foregår i den blandede landhandel. Denne blog gør det rigtig nemt for os at fx. vise billeder af varer etc., oftere end med et nyhedsbrev og i form af kortere indlæg. Men det primære er, at de der IKKE er interesserede i at læse lange indlæg om dette og hint, helt slipper for de lange indlæg som vi føler vi er nødt til at få skrevet i forbindelse med vores site. Bloggen her betyder altså at netbutikken bliver næsten helt fri for indlæg lange som doktordisputatser. Det drejer sig om indlæg om gode råd til en god nethandel, indlæg om antikviteter og om hvordan byggeriet med vores gamle hestestald skrider frem (så vi snart kan få gang i en god udstilling af vores fine ting og sager…). Hvis alle de indlæg skal ligge på selve sitet, så mister man fuldstændig overblikket. Derfor denne blog. Så kan de der har lyst læse med, og andre kan holde sig til sitet. Og så er alle glade! Det vil også være her vi spørger jer – vores søde kunder – hvordan I helst vil have det….fx. om køb over 450 kr. skal sendes fragtfrit etc. etc. Du kan læse mere om bloggen det andet indlæg “Blandet-landhandel blogger”.

Hyggeligt og travlt…

Du står måske lige nu i en masse juleforberedelser. Faktisk har du måske slet ikke tid til at sidde særligt meget foran skærmen….:-) Vi vil derfor skynde os at fortælle dig, at du som altid kan finde en hel del ting som egner sig fortræffeligt som julegaver. Mange af vores varer kan du faktisk ikke finde ret mange andre steder, og du får dem jo leveret. Det er da nemt! I december måned koster fragten kun 45 kr., uanset hvor mange ting og sager i småtingsafdelingen du køber. Rabatten fratrækkes manuelt af os, skal du lige huske! Og for at få rabatten skal du skrive “rabat” i beskedfeltet i ordren – for det er KUN nyhedsbrevsmodtagere og bloggere der får rabatten.

Lidt for enhver smag

I den blandede-landhandel finder du prikkede lamper, karlekammerskabe, smukke lysestager, evighedskalenderen over alle evighedskalendere, vintagesmykker og lækre bløde mink capes. Designer juliennejern, retromøbler og tapet. Børnebog eller prinsessesmykker….Gedigne bageforme og smukke gamle kort. Og med nogle af de kort vil vi lige sige på gensyn. Håber vi ses på nettet.


Mange adventshilsner fra Peter og Katinka,

www.blandet-landhandel.dk