Archive for the Category ◊ Nyhedsbreve ◊

Author:
• Wednesday, June 15th, 2011

Vores Silke og pashmina tørklæder:

Glem alt om dårlig kvalitet – Vi har en masse lækre lækre LÆKRE tørklæder i silke og cashmere – og hvis du skal have glæde af dem i sommerferien, så haster det med at få dem bestilt. Til halsen, til håret, til skuldrene, til pynt. Det fortæller jeg, som om jeg ikke troede du vidste hvad man bruger et tørklæde til :-) Det ved jeg godt at du ved, så det jeg egentlig bare vil sige er, at de er ufattelig skønne, og bestiller du to eller flere får du 40 % rabat. (Rabatten fratrækkes når varerne afsendes og beløbet trækkes på kortet.) Du finder herlighederne her: Silke og Pashmina

Vi har åbent en del i gårdbutikken her i juni – kom på besøg – det bliver så hyggeligt. Åbningstiderne fremgår af netbutikkens forside, og er du i tvivl – så ringer du. Vi er meget flinke – tlf. 21917600.


Ha’ det hyggeligt og NYD nu de lyse nætter.

(Kan man egentlig andet? Vi er sørme så heldige her i Skandinavien)

Kh Katinka, www.blandet-landhandel.dk

PS: Har du set alle de fine gamle møbler vi har i netbutikken? Der er ENDNU flere i gårdbutikken….i samme stil som her: Gamle møbler og fine ting & sager

PPS: Jeg ville gerne have sat nogle ting på udsalg, men nåede det ikke i dag, så det bliver i næste uge. Den evige enerverende tidsmangel. Derfor kan det være at noget af det du har i kikkerten kommer på tilbud i næste uge. Hvis du gerne vil vide det allerede nu, så SKRIV til mig: Kontakt@blandet-landhandel.dk

Author:
• Monday, March 28th, 2011

Jeg kan godt være ordentlig, men jeg kan sagomelemig også være en kegle. Her i week enden fandt jeg således en hel stak pashmina og silketørklæder på lageret, som aldrig er kommet på nettet. Det er SÅ for ringe. For godt nok sælger de sig selv, med de ufattelig gode priser vi har på dem,  men det er vist at overdrive udtrykket at pakke dem væk og tro at der alligevel sker noget … Så inden de ligefrem når at blive VINTAGE tørklæder, har jeg fået dem på nettet. Jeg skal understrege at prisen er virkelig virkelig lav, der er jo ingen mellemhandler i DK der skal tjene på dem, Ingrid sender alt hvad hun får ind til Nepal og Tibet, hvor hun SELV personligt samarbejder med munke og andre lokale. Du kan læse meget mere om Ingrids projekt og tørklæderne der varmer dobbelt nedenfor i et separat blogindlæg jeg har skrevet.

Du kan se de nye (eller, ja, du ved hvad jeg mener) cashmere og silketørklæder lige her: Pashmina cashmere silketørklæder og sjaler


GARDENGIRL er kommet med en MASSE nyheder i år – flere end nogensinde før. Nogle af dem ER kommet. De andre er lige på trapperne, så du kan godt begynde at bestille dem. Der er som sædvanligt geniale og gennemtænkte detaljer på det hele, og kvaliteten er rigtig GOD.  GARDENGIRL arbejdstøj til kvinder

Luksus vintage

De lækre mink capes er ved at få ben at gå på. Hver dag får vi henvendelser på mink capes – som regel altid dem der ER solgt. SÅ, hør nu! Der ER kun en af hver. KUN EN. Så det kan ikke nytte noget at lurpasse og vente på bedre tider, for så er der måske en anden der har købt den du havde udset dig. Selvfølgelig får vi flere hjem, men alligevel. Her ser du udvalget af luksus vintage mink capes.

Gårdbutikken har åbent fredage og lørdage, og som regel også søndage. Kig forbi og se herlighederne live.

Kh Katinka, www.Blandet-landhandel.dk

PS: Om meget kort tid STIGER PRISERNE PÅ ALLE DE LÆKRE SAGER FRA MUNKHOLM!!! Du kan stadig handle til gammel pris resten af ugen, her: MUNKHOLM HÅNDLAVET SÆBE MV.

PPS: Hvis du skriver “FRAGFRIT”  i beskedfeltet sender jeg portofrit til dig fordi du er nyhedsbrevsmodtager :-) Gælder til den 4. april 2011.


Category: Nyhedsbreve  | One Comment
Author:
• Monday, February 28th, 2011

Du kender sikkert begrebet “over stok og sten”. Begrebet opstod fordi man nogle steder ville have overstået kalkningen HURTIGT. Man tjærede ikke træværket, men kalkede ydervægge BÅDE på bindingsværket (stok) OG på stenene. Så sagde man at det gik over stok og sten.

Her i den blandede landhandel går det også over stok og sten. FORDI: Den sødeste journalist kom og besøgte butikken og en måned senere vendte hun tilbage for at interviewe mig – og det blev til en MEGET flatterende artikel, hvor jeg oplyste at gårdbutikken har åbent hver fredag og lørdag. Så nu kommer der en masse hver week end for at besøge Blandet-landhandel.dk live. Det er simpelthen så hyggeligt. Og tidskrævende. Så tidskrævende at vi IKKE engang får kalket over stok og sten. Det kender du sikkert godt. Men PYT! For det går jo godt alligevel. RIGTIG godt.

Så – ikke et ord om at vi endnu ikke har nået at få alle tapetkollektionerne på nettet, og ikke et ord om at du endnu ikke kan finde de lamper vi lovede ville komme….ikke et ord. For de KOMMER! Senere. Lige nu kan du se nogle nyheder her: Sidste nyt

Vi har sorteret vintagesmykker igen, til glæde for prinsesserne – store som små:

Der er flere ting på vej, jeg taster og taster – over stok og sten :-)

Vi ses gerne!

Mange hilsner fra Katinka, www.blandet-landhandel.dk

PS: Kan du huske jeg pralede af min dygtige musik-lillesøster? Nu har de udgivet en EP – du kan finde den lige her: POSTER CHILD

Category: Nyhedsbreve  | 3 Comments
Author:
• Wednesday, January 19th, 2011

Der er mange der spørger om vi ikke skal holde et udsalg. Synes du også vi skal holde udsalg?

Jamen lad os gøre det. Klik her og se de nedsatte varer: UDSALG

Der kommer løbende flere ting på udsalg – jeg skal bare lige taste %’erne først…ting tager tid!

Hvad så hvis du, mod forventning, ikke lige fandt alleryndlingstingen til nedsat pris?

ELLER

Hvad gør du, hvis det er de helt nye Pip krus (eller forklædet) du er helt vild med, og de ikke er sat ned?

SÅ handler du bare for 600 kr., og får sendt gratis – det fragtfri tilbud gælder resten af januar.

PS: Jeg har lige tørret mine øjne og taget en tudekiks…jeg har nemlig mande-influenza – som er den hvor du har ONDT af dig SELV :-)

HVIS der er lidt forsinkelser på mailen etc, så er det altså den pokkers influenza du skal bebrejdre, ok!

Vi ses! Kh og host fra Katinka, www.blandet-landhandel.dk

NB: Vidste du at Postdanmark har varslet prisstigninger? Stigninger der virkelig kan mærkes. Nu er vi jo ikke per se ramt, da vi benytter et andet fragtfirma, men HVIS de andre fragtfirmaer beslutter at følge trop, så bliver også vi nødt til at hæve vores fragtpris. Så bliver det, som så ofte før, forbrugeren der betaler regningen. Jeg kunne godt tænke mig at høre DIN holdning til vores fragtpriser. Og  HVIS du har lyst (og tid….) så må du hjertens gerne fortælle os om der er noget mht fragten vi burde gøre anderledes, eksempelvis have en fast fragtfri grænse el. lign. Gider du besvære dig med at hjælpe mig her?? Det håber jeg. Du kan skrive bemærkninger på bloggen her – så kan andre også få glæde af dine guldkorn!

Author:
• Thursday, December 16th, 2010

PIP STUDIO – for happy people

Når du besøger Blandet-landhandel.dk – på nettet eller i gårdbutikken, vil du nu kunne hvile øjnene på det underskønne Pip Studio porcelæn. Og jeg er nødt til at sige det meget meget højt: Jeg er HELT vild med det. Jeg har faktisk ganske enkelt aldrig set et nyt stel der var så meget mig som dette er. Moderne og romantisk på en gang. Kitchet og alligevel klassisk. Fine farver, der på ingen måde er for meget, men som på fineste måde sørger for at der sker noget i opdækningen. Alt andet end kedeligt. Jeg er SIKKER på at man om mange år stadig vil falde for designet. I mine øjne er en klassiker født. Som man siger på engelsk: It is a keeper.

Fordelene er mange, men jeg vil lige forklare HVORFOR designet er så genialt. Pip har tænkt at alle delene skulle passe sammen. Altså, alle farver og mønstre. Faktisk er det MENINGEN man skal mixe på kryds og tværs af farver og mønstre. Det skaber et uhøjtideligt look, men er samtidig virkelig overbevisende flot.

Porcelænet og taskerne er allerede lagt på hylden i netbutikken. Snart kommer der endnu en serie på fra PIP STUDIO, som hedder “Love bird”. Viskestykkerne og puderne er også på vej. Pip Studio design ER fantastisk.


NY LÆKKER BOLIGBOG

Vores nabobutik, Honning & Flora’s ene indehaver, Rikke Larsen, har begået en lækker boligbog. Med fotos af dygtige Tia Borgsmidt. Du får lige et sneakpeak, så du med egne øjne kan se at det er en perfekt gaveidé…den er HELT ny, så der er ikke mange der har den. Endnu, men det tror jeg der er mange der FÅR, for man kan ikke holde fingrene fra den. Du kan købe den her: Honning & Flora

Honning & Flora, butikken, ligger ca. 1.5 km fra vores gårdbutik, og vi har et super godt samarbejde. Der er jo en idé i, hvis du skal køre lidt langt for at komme til Hornsherred, at der er mere at køre efter. Så vi er glade. Fordi du, når du vil besøge Blandet-landhandel.dk, tillige kan lægge vejen forbi Honning & Flora. Og blive en oplevelse rigere. Jeg synes det er Danmarks smukkeste interiør og blomsterbutik.

Du finder bogen her: Honning & Flora – gamle ting, vintage, bohème, boliger, haver, mad, børn, blomster, kærlighed, gode råd, tanker og tilfældigheder…

Schyyyyyyyyyyyy….

Allerhelst ville jeg undgå at nævne nogetsomhelst om sidste frist, fordi jeg derved ikke kan undgå at bidrage en smule til den måske allerede lidt småstressede juleindkøbs situation…Men jeg er nødt til at fortælle dig, at du skal bestille senest mandag kl. 12 for at være sikker på at du kan nå at få det bestilte inden jul. Vil du besøge gårdbutikken er det bedst at ringe først – tlf. 21917600.

Ha’ det nu rigtig julehyggeligt rundt omkring .

Mange julehilsner fra Katinka, Blandet-landhandel.dk

Author:
• Thursday, December 02nd, 2010

Har du det fint med al den sne og at det er blevet RIGTIG vinter?

Jeg må indrømme at jeg er HELT vild med det! Jeg kørte fast i en drive i går, og greb mig selv i at sidde og synes at det var lige dele sjovt og spændende at kæmpe mig fri….jaja – det er jo ikke som man har det men som man ta’r det, som man siger! Og grundlæggende synes jeg det er så ufatteligt smukt med gnistrende sne. Naturens bling.

Gammel julestads

Hvis du er en af de MANGE der har ventet forgæves på mere gammelt julepynt i netbutikken, så beklager jeg at jeg har haft ALT for travlt, men nu LOVER jeg at jeg ifører mig min varmeste vinterpels og går i gang. Nu. Jeg har allerede fundet en masse frem som du ikke har set før….kig forbi i week enden – så er der mere. Især gamle fine røde julestager fra Sverige.

Hvad du ønsker KAN du få!

HUSK at du kan sende links til nær og fjern med ting fra netbutikken som du ønsker dig i julegave. Så ved dem du skriver til præcis hvor, og hvordan, de kan få fat på lige det du ønsker dig.

Gårdbutikken har åbent hver dag – åbningstiderne er ikke faste – så ring 21917600 inden du kommer, så jeg kan nå at tænde faklerne i porten for dig.

Vi ses gerne!

Snehilsen og højt vinterhumør fra Katinka, www.blandet-landhandel.dk

Ps: Hvis du skriver “Munkholm” i beskedfeltet ved din næste ordre, får du en ekstra Munkholm sæbe sendt med din ordre. Fra mig til dig.

PPs: Hvis du leder efter noget du ikke lige kan finde i netbutikken – så sig til – vi har et KÆMPE lager, og måske står det du mangler på vores loft og venter på dig…det kunne jo være et flaskeskib eller et vitrineskab….

Author:
• Thursday, November 25th, 2010

Af vores første juleåbningsdag i søndags? Pyt med det – vi holder nemlig åbent:

fredag fra 10-17, lørdag fra 10-15 og søndag fra 10-14

og i øvrigt når vi ellers er hjemme.

I næste uge er der stort set åbent hver dag. Ring 2191 7600 hvis der er noget vi skal finde frem til dig. Vi har nemlig en masse på lageret som vi  slet ikke vidste du måske gik og manglede…

Vi tænder fakler og bål på gårdspladsen, og tænder HOBETAL af stearinlys i gårdbutikken. Hyggeligt!

Hvis du ikke har mulighed for at komme på besøg i den blandede landhandel, så ses vi sørme da bare på nettet.

NB: ALLE Nordic Ware forme er igen på lager – OGSÅ chrysanthemum formen, som har været mere end udsolgt efter at være blevet nævnt i magasinet Boligliv forleden. Se dem alle her: Advarsel – det er svært at vælge!

Håber vi ses – her eller der! Kh Katinka, Blandet-landhandel.dk

PS: Her ser du billeder af hvordan der ser ud i nogle af rummene i butikken lige nu:

Author:
• Thursday, November 18th, 2010

På søndag den 21. november er der åbent i gårdbutikken fra 11-20.

Vi tænder masser af stearinlys og fakler, men husk alligevel islændersweater, røjsere og fingervanter – for det er jo i den gamle hestestald og Alfreds karlekammer det foregår.

Vi har taget al julepynten frem, og der vil også være en grankvist eller to at snuse til – foruden Munkholms fantastiske Gode Julesæbe:

God Julesæbe fra Munkholm

Der er i øvrigt åbent i gårdbutikken hver dag efter på søndag – indtil den 19. december. Åbningstiderne skifter, så det er vigtigt du lige ringer/skriver og får tiderne oplyst inden du kommer. Netbutikken har, selvfølgelig, døgnåbent.

Nabobutikken Honning og Flora har åbent tors, fre og lørdage – og det er VIRKELIG et besøg værd!

Forleden gav vi vores bud på “Årets julegave” – og det ser ud til at vi får ret – Nordic Ware “Chrysanthemum” form OG Birdfeeder foderkuglen – til vinduet –  ligger KLART  i spidsen, sammen med Munkholms sæber og duftlys, som jo er suveræne kalendergaver….

Nordic Ware honningkagehus

Håber vi ses – det bliver hyggeligt! Ring til os på 21917600, og skriv til kontakt@blandet-landhandel.dk.

Adressen er: Nakkedamsvej 90, Røgerup, 4050 Skibby.

Røgerup er en landsby UDENFOR Skibby – du skal altså IKKE køre ind i Skibby – kom ud på landet til os :-)

Mange hilsner fra Katinka, www.blandet-landhandel.dk

Author:
• Thursday, November 11th, 2010

og aviserne gisner også allerede: HVAD mon bliver “årets julegave” og “årets mandelgave” i år?

Det er et underligt fænomen – “årets julegave”.

Nogle år står folk i kø langt ned ad den julepyntede gade for at få den helt rigtige hotte oliespray, skridt-tæller, chokoladesmelter, automatisk p-skive eller den mest omtalte bog LIIIIIIIIGE nu. Alle skal have den samme ting.

Årsagen er vel en kombination af dygtig markedsføring OG det faktum, at det ind imellem kan være svært at finde på noget. Og dukker der så en smart ting op, som alle kan bruge  – så VIL alle også bruge den, og så bliver det en OPLAGT julegaveidé.

Vi har følgende bud på hvad der kan gå hen og blive “årets julegave” her hos

Blandet-landhandel.dk:

1) Bageforme fra Nordic Ware:

Alle kan finde ud af at fremtrylle spektakulært bagværk med de forme – også børn, og det er svært ikke at trække på smilebåndet og blive imponeret, når man får serveret en kage, muffin eller et brød bagt i en af de eventyrlige forme. Ud med de kedelige bradepander og IND med sommerfugle, roser og kageslotte med “livsgaranti”. Du kan se hele udvalget her: NORDIC WARE BAGEFORME

Bageforme fra Nordic Ware

2) Birdfeeder fra “Born in Sweden” – genial foderkugle til at sætte på vinduet

Super smart lille foderbræt til at sætte på vinduesruden med en sugekop, så man kan sidde lige indenfor og kigge på de spurve der besøger ens “beværtning”. Foderkuglen kan bruges over alt. Også i etage ejendomme, og det prisbelønnede design appellerer til mange. Prisen jo altså også absolut rimelig: 129,- du finder den her: BIRDFEEDER

3)  GARDENGIRL arbejdstøj til kvinder

Det fine arbejdstøj til kvinder fra Gardengirl har suveræn pasform og et gennemtænkt design – helt ned i detaljen, så som at der er en flytbar lomme til din mobiltelefon. Desuden er det rigtig pænt – og det kan ikke skade, vel? Vi har hele udvalget, og du kan se det her: GARDENGIRL

4)  STONEMATS stenmåtter

Håndlavet i New Zealand af smukke naturligt slebet smukke strandsten på skridsikker bådefilt. Disse måtter passer ALLE steder, fordi de er så naturlige. Vidste du i øvrigt at de sten der anvendes til måtterne er så nøjagtigt lige høje at man kan trille en flaske hen over måtten?!

Vogt dig forresten for kopier…du finder den ÆGTE vare lige her: Stonemats stenmåtter

5) ÅRETS MANDELGAVE bliver noget fra Munkholm – enten lakrids sæben, supersalven eller en af de klassiske dufte, som Frk. Rose. Du finder vores store udvalg lige her: MUNKHOLM – luksus for krop og sjæl

Hvad gætter DU på bliver årets julegave?

Ha’ det præ-julehyggeligt – vi sender snart datoen ud for hvornår vi holder juleåbent i gårdbutikken. Det om alt går vel den 21/11 – og du er mere end velkommen.

Kh Katinka, www.blandet-landhandel.dk

Author:
• Saturday, October 16th, 2010

EFTERÅRSTILBUD

MIDT i det smukke smukke SMUKKE efterår får du lige nogle tilbud, som du lige bør undersøge lidt nærmere – for de er faktisk gode! Godt for dig der er fremadsynet – du kan købe gaver og spare penge…OGSÅ godt for dig der er rigtig god til at forkæle dig selv “dobbelt op” (Ud fra den forudsætning at det jo i princippet er at forkæle sig selv at spare penge…) – du finder vores nedsatte varer her: Efterårstilbud

Tilbudene gælder KUN til den 27. oktober, hvorefter de forsvinder som dug for efterårssolen.

Der er, som altid, nyheder i butikken på vej…vi er næsten klar med dem. Indtil de er klar, kan vi vise dig hvad vi har stor fornøjelse af lige nu: de smukke gedigne bageforme fra Nordic Ware og Munkholm duftlys “blåbær” – den lækreste rene duft – ganske diskret og alligevel er den der. Skønt!

ÅH hvor er der smukt udenfor lige nu! Se hvad naturen havde arrangeret i vores kompostbunke forleden:

Har du øje for det store i det små lige udenfor din dør – så send gerne fotos…det samler vi på!

Til de heldige der har efterårsferie – god ferie! Og til de arbejdsramte:

Kig forbi Blandet-landhandel.dk – det kunne være hyggeligt :-)

Vi ses gerne! Kh Katinka

PS: Hvis du vil have sendt din ordre fragtfrit – skal du bare skrive “efterårs-rabat” i beskedfeltet – så sparer du 49 danske enkroner! Det er KUN nyhedsbrevslæsere der får det tilbud – så føl dig bare heldig! (Gælder kun i begrænset omfang møbler…)

PPS: Har du set det geniale lille foderbræt til at sætte på vinduet med en sugekop? Man kan så simpelthen sidde inden for og kigge på spurvene når de lander for at spise. Helt tæt på – og det er det det drejer sig om. Super oplevelser. Til en super god pris – perfekt til gaver. Se selv! Birdfeeder fra Born in Sweden for 129,-

Author:
• Monday, August 09th, 2010

klik for større billede

Aaaaaaaaahhhhhh!!!!!!!!!  Vi har fået til OVERFLOD af sommer, har vi ikke? Duften af nyslået græs, den befriende følelse at komme til at klø på et myggestik, jordbær med fløde, kølige drinks i skyggen, duften af regn i en fyrreskov. Sommerlur i hængekøjen, grillet højreb med tsatsiki, tidlige dugvåde morgener på terrassen, isvafler. Krebsegilde med gode venner, aftendukkert i køligt badevand, håndklæder med sand på tørresnoren, solbriller, roser, flere isvafler….

Du kender mange af disse ting, og kan HELT sikkert bidrage med endnu flere til listen (gør det forresten endelig! Du kan sende en kommentar til indlægget nedenfor!). Der er ufatteligt mange ting der forsøder tilværelsen om sommeren.

Klik billedet større...

HUSK lige at selvom de LYSESTE af sommernætterne er forbi, så er der MASSER af lyse sensommernætter tilbage. Forude venter stadig blåbærrene, kantarellerne, flere badeture, isvafler, bare tæer i græsset, grillet aborre, lune aftner, morgenkaffe og sommermagasiner. Hvepsefangere, sommerbriser, grannåle, skovstier, smeltet chokolade, tordenbyger og dahliabuketter. Uanset hvad du og jeg har i vente i den danske sensommer, så har vi et til fælles: Vi er nogle heldige asner. Og det skal vi lige huske.

Fotografen har holdt fri her i sommer. Jeg har SLET ikke fotograferet nye varer. (Selvom jeg har købt meget!…) Og nu kan jeg mærke HVORFOR man skal holde ferie. En ting er at vide det – en anden at MÆRKE det. Man skal lade op og få mere energi. Og det skal jeg love for at man får! Mærkbart mere energi! Det kender du helt sikkert godt.

Så nu skal der styles til den store guldmedalje, flyttes om, byttes ud, males, tapetseres. Nye møbler, nye hylder, nye dåser, nyt linned, nye viskestykker, nye idéer. Der skal ske en MASSE!

Faktisk er der nogen der ikke er ramt af den såkaldte “efter ferie depression” som mange har i den første tid tilbage på arbejde. Jeg GLÆDER mig faktisk småfnisende til at komme i gang. Jeg ELSKER mit job hos Blandet-landhandel.dk. Og det er da vist ikke HELT normalt. Måske har jeg en endnu ikke defineret diagnose (mentalt)……Hvorom alt er, så kommer der til at ske RIGTIG meget her på sitet.

Jeg skal nok sige til når de nye varer begynder at komme på. Der er bluser fra Gardengirl, nye bageforme fra Nordic Ware, wellness fra Munkholm, mink pelse og gamle håndvævede kludetæpper i rå mængder. Du kan se det hele i gårdbutikken allerede nu. Og snart på nettet.

Der er virkelig SÅ mange flere ting på vej. Det bliver spændende!

Vi ses gerne! I gårdbutikken og på nettet.

Kh Katinka, www.blandet-landhandel.dk

PS: Vi har solgt i kassevis af den LÆKRE bog “Udsigt til sommer” – har du læst den endnu?

Billedet kan klikkes større...

Author:
• Tuesday, June 01st, 2010

….at du kommer hen og besøger vores stand under udstillingen “Mit hjem, mit slot” i Frederiksberg have mellem d. 2-6 juni?? Alle dage fra 10-18. Hvis du altså kan. Så kan du nemlig se Nordic Ware bageforme, kludetæpper, den nye boligbog, møbler, vintage smykker og mink capes. Gardengirl tøj har vi selvfølgelig også med.

Forresten! Det er den SIDSTE messe i denne omgang, som vi skal deltage i, så derfor er der godt nyt til alle de der går og venter på fx. kludetæpper….de kommer SNART på nettet. Der kommer også snart flere mink capes, som lige pt er TOTALT udsolgt.

Det er så spændende og lærerigt at deltage i alle de smukke livsstilsmesser. Og tidskrævende. Det trækker virkelig tænder ud…godt man har en søster der er tandlæge :-)

Håber vi ses, her eller der.

Kh Katinka, www.blandet-landhandel.dk

Category: Nyhedsbreve  | 4 Comments
Author:
• Thursday, March 25th, 2010

KOM TIL SUPER DELUXE LOPPEMARKED I ØKSNEHALLEN!

Den 26. – 28. marts 2010.

Jeg har en masse rigtig lækre ting med, bl.a. nogle mink capes som ikke er på nettet og nogle nye Nordic Ware bageforme, som du heller ikke har set før…læg dertil alle de andre interessante møbler og kuriøse sager – og så har du min stand! (Jeg har en dobbeltstand med masser af plads…der er jo nogen der har svært ved at begrænse sig). Det er første gang Øksnehallen huser en FORÅRSmesse – og jeg venter mig meget af den…

Åbningstider:

Fredag    – kl. 17-21 (kl. 15-17 VIP)

Lørdag    – kl. 11-18

Søndag   – kl. 11-18

Super Deluxe Loppemarkedet i Øksnehallen er kendt for at have en høj standard. Der er altid interessante stande fyldt med spændende fund.

LEVERING af varer i påsken kan være forsinket, fordi jeg er nødt til at tage til Sverige og hente flere møbler. Der er ikke noget værre end en tom butik, så det skal vi undgå. Jeg er tilbage igen mandag efter påske – og SÅ kan du glæde dig til en masse nyheder, fx. et nyt tapetmærke, med flotte genoptryk af gamle engelske tapeter.

Jeg håber vi ses i Øksnehallen, og gør vi ikke det, så må du have en rigtig dejlig påske.

Kh Katinka

Author:
• Sunday, March 14th, 2010

Vil du se hvorfor undertegnede har en moderat rygskade?

Billederne kan klikkes større!

Moderate rygskader kan man få, når man skal fotografere så mange tapetkollektioner som jeg har skullet de seneste dage…det er blevet til 2238 fotos i alt. Og jeg er endnu ikke færdig. Årsag til at stå foroverbøjet i timevis med kameraet i hænderne: Jeg er ved at udvide butikken  – snart vil der være mange mange flere kollektioner og typer tapet at vælge imellem på sitet.

Billederne kan klikkes større…

Sorte, hvide, prikker, striber, klassiske og retro inspirerede…

Jeg er allerede halvt færdig med at uploade billeder af nogle helt helt fantastiske børnetapeter. Pirater, graffitti og tøsehjørner. Forrygende. Du kan se dem her: PIRATER på børneværelset.

Gardengirl tøjet er kommet til lageret i Danmark, og bliver, om alt går vel, sendt ud til alle de der går og venter, senest onsdag. Støvlerne kommer ikke på lager før i maj! Men du kan sagtens bestille dem nu, så jeg kan få reserveret et par til dig.

Endnu engang er der desværre nogle af vores udsøgte varer der udgår af sortimentet fra leverandøren…denne gang er det Nordic Ware’s Minipandekage jern med hjerter, så man får søde hjerteformede pandekager, OG Munkholm duftlys med duft af KAFFE. Der er kun et pandekagejern tilbage, og meget meget få lys. Men PYT – for der er flere nyheder på vej. Nogle ER allerede lagt på nettet, så som Munkholms supersalve, og flere fine bageforme fra Nordic Ware kommer i næste uge. DESUDEN er det SIDSTE chance for at erhverve sig en STONEMAT stenmåtte til “gammel” pris – jeg sætter priserne op tirsdag.

Hvis du linker til os fra din Facebook profil hjælper du os RIGTIG meget med at udbrede kendskabet til vores Blandede landhandel…

Ha’ det hyggeligt i det spirende forår.

Kh Katinka, www.blandet-landhandel.dk

Author:
• Monday, March 08th, 2010

Gardengirl nyheder hos Blandet-landhandel.dk

Nu spirer det så småt derude i haverne…og det begynder så småt at krible i fingrene…forårsfornemmelserne er begyndt!

Nu kan du komme til at bestille det lækre Gardengirl arbejdstøj. Alle forårsnyheder er lagt på hylderne, og kan leveres fra medio marts. Du kan se det hele her: Gardengirl forårsnyheder. (Jeg har især glædet mig til rosenhandsken med de lange skafter…så kan min mand få sine svejsehandsker i fred.)

Gardengirl har fået ENDNU flere gode idéer. Hvad mener du om et have miniskirt som også er shorts. Se dem lige – det er ret genialt fundet på! Bagfra ser det ud som shorts, forfra som et miniskørt. Så kan man komme i haven når det er rigtig varmt, og få sol på benene. Samtidig med at du har alle de lommer du har brug for til redskaberne og mobiltelefonen.

Der er kommet et helt nyt mønster, det hedder Toile. En variation over det kendte mønster Toile de Jouy, med Gardengirl signatur, selvfølgelig. Altid i super super kvalitet.

Vi har ET enkelt par støvler tilbage fra den forrige kollektion – dem har vi sat på tilbud. Det er str. 38, og du finder dem her. HUSK der er altså kun 1 enkelt par tilbage, og der kommer ikke flere.

Vi lægger løbende flere varer på nettet – du kan altid følge med under: SIDSTE NYT

Nyd foråret ekstra meget i år…frisk luft og fuglesang er stadig gratis, og i disse krisetider….

Ha’ det hyggeligt.

Kh Katinka, Blandet-landhandel.dk

– Og forresten! Klik lige her nedenfor hvis du vil dele os med dine venner på Facebook…så bliver vi glade!

Author:
• Thursday, February 25th, 2010

Kære alle, (og denne gang især de af jer der ELSKER PIP Studio tapet!)

Nu kan det lade sig gøre at sætte prisen NED på en rulle PIP Studio Tapet! Det kan det fordi vi efterhånden sælger så meget af det skønne glade tapet. DERFOR koster en rulle på 10 m x ca. 52 cm. nu kun 395 kr. – og kun 49 kr. i fragt. Altså sat ned fra 425 kr. Fragtprisen gælder uanset hvor meget tapet, Munkholm selvforkælelse og Nordic Ware bageforme du køber.

Vi bestiller tapet hver mandag og onsdag, og sender hver tirsdag og torsdag. Tapet er aldrig en lagervare, for på den måde sikres du at du får ruller fra samme trykning.

Det var en god nyhed….nu kommer der en mindre god nyhed…Nogle af Nordic Wares bageforme udgår. Trist men sandt. Det er ikke helt klart hvor mange der er tilbage af fx. Prinsesse paladset, men det finder vi ud af meget snart. Men nu er du altså “advaret”: går du med en drøm om at investere i Prinsessepaladset, så skal du gøre det NU for at være sikker på at få det. Det samme gælder mini solsikkerne…

Nogle priser falder. Andre stiger. Så vi varsler prisstigninger i følgende kategorier:

– Munkholm (visse produkter, men ikke alle),

– ALLE Stonemats – de lækre stenmåtter

– og Nordic Ware, nogle af de fine forme…

Vi regulerer priserne i takt med at leverandørerne gør det. DERFOR: Hvis du vil købe varen til “gammel” pris, så skal du gøre det snart.

HUSK at sende venner og veninder forbi vores site…så bliver vi så glade.

Ha’ det hyggeligt, Kh Katinka

Author:
• Tuesday, January 26th, 2010

Til at blogge! Der findes SÅ mange rigtig gode svenske blogs der handler om boligindretning. Man kan sidde i timevis foran skærmen og lade sig fylde med det ene fine indtryk efter det andet. Længere nede får du et link til en lille vejledning til dig der ikke er vant til at læse blogs på nettet. Og jeg linker også til nogle rigtig gode blogs.

Under nyheder på sitet finder du lige nu en masse fine gamle og dekorative vintage hatte. Hatte er en god ting, for de gør dig i godt humør (folk griner altid når de prøver hatte i butikken!) og har du ikke lyst til at gå med hat, så er de noget af det mest dekorative du kan forestille dig.

Her ser du en nyhed fra Munkholm…de kendte lækre håndlavede cremede sæber i den fineste indpakning. Hun kalder dem “vintage sæber”…Så fine, og en perfekt gave. Gode at have liggende så man altid har en fint indpakket og meget anvendelig gave. Du finder dem her: Munkholm – luksus for krop og sjæl.

Og så til en anden god nyhed:

Vi har nu fået de fineste FINE pashmina sjal / kæmpetørklæder i butikken. Vi fik dem hjem lige før jul, og har allerede solgt rigtig mange af dem. De er så ganske utrolig smukke. Blød varm pashmina (cashmere uld) med de flotteste broderede blomsterranker. Vi er de eneste i Danmark der sælger disse overdådige sjaler, så vi har ikke tænkt os at gå stille med dørene! Tørklæderne /sjalerne findes i flere forskellige farver og mønstre – de kommer på nettet i morgen. DEM FINDER DU når du klikker LIIIIIIIIIGE HER.

Ikke alene er kæmpetørklæderne varme og smukke, men når du køber dem er du med til at støtte en god sag. Overskud fra Ingrids salg bliver sendt direkte til en lama i Nepal, og, som Ingrid selv siger, varmer tørklæderne derfor i dobbelt forstand fordi:

“I tæt samarbejde med lokale Tibetanere – hjælper vi

økonomisk med bidrag til lægehjælp, til undervisning

og til etablering af små forretninger. Alt sammen noget,

som vi ønsker skal bidrage til opfyldelsen af de fælles håb”

Du kan læse mere om det fantastiske projekt her: Didis.dk

På et tidspunkt blogger vi meget mere om Ingrid…for det er en utrolig kvinde, som I vil elske at høre mere om….Det lover vi jer!

Og nu vi er ved at blogge: Hvordan kan det være at svenskerne og nordmændende blogger så meget mere end os danskere? De er helt vildt dygtige til det, også! Klik HER. så får du mine råd til hvordan blogs kan bruges!

Hvis du er interesseret i at se masser af fine billeder af forskellige boligindretninger hist og pist, så får du en FEST på de svenske blogs.

Vi husker jer lige på at fragten stadig kun er 49 kr. (pakker) UANSET hvor meget du køber, og møbler fragtes til hele Danmark (brofaste øer) for kun 250 kr. Pakkerne leveres hjemme hos jer – så der er ingen kedelig tur på posthuset!

Hvis du sidder og læser med stadigvæk, så er der et godt tilbud til dig! Du kan købe et pashminasjal for 400 kr., hvis du i beskedfeltet skriver Nyhedsbrev i din ordre. Normalpris 549, så du sparer 149 kr.!

Drømmer du om et badekar på løvefødder, kan vi fortælle at de nu er på lager, og kan leveres super hurtigt. Du får en pakke lækre Munkholm produkter med i købet. Så skulle der være basis for en hjemmespa oplevelse af de helt store.

Ha’ det nu hyggeligt.

Kh Katinka

Author:
• Wednesday, January 13th, 2010

Januar UDSALG

Det er tydeligt at mærke, at der er en forventning om at vi holder Januar-udsalg – så selvfølgelig gør vi det. Det skal jo ikke hedde sig!

Kig ind her: TILBUD – og se at du kan spare op til 50 % hist og pist. Måske er lige netop noget af det du har haft i kikkerten sat ned…Og hvis det nu ikke er – så kan det måske blive det, hvis du beder om det. Husk at det er et privilegium du har som nyhedsbrevsmodtager. Hvis du kender nogen, der kunne have glæde af det tilbud, så må du videresende nyhedsbrevet til dem…værre er det heller ikke.

DESUDEN får du som nyhedsbrevsmodtager et særtilbud her: Vi giver 20 % på vintage pelse i denne uge, hvis du skriver “Vintage pels” i kommentarfeltet. Tilbuddet kan ikke gælde håndværkertilbuddene (dem der ligger i kategorien “med kærlig hånd”), for så er det ikke sjovt mere.

Hvis jeg ellers kan få det til at virke, får du her et link til vores Facebook gruppe. Tilmeld dig der, og send videre til alle dine søde venner (og kun de søde!) og når medlemstallet rammer 300 begynder jeg at lave nogle gode særtilbud via Facebook. Det tror jeg faktisk bliver RIGTIG godt! Der er vistnok 92 fans lige nu.

Du får lige et billede af nogle islanterner vi har stående på gårdspladsen…de er så fine! Så vi håber på frost…ellers smelter de.

Ha’ det januar-hyggeligt. Kh Katinka

Category: Nyhedsbreve  | One Comment
Author:
• Monday, March 09th, 2009

Kære alle.

Vi forstyrrer lige i al hast med en lille besked:

Lige nu kan du få 50 % rabat på de smukke havemøbler fra Trouville Møbler.

Det er et fantastisk tilbud, og det bliver ALDRIG billigere, for der er tale om et regulært LAGERSALG. Møblerne sælges som 2. sortering, så der kan forekomme knaster etc. Der er få eksemplarer af alle møbler, og nogle FÅ hele sæt. Der er kun ganske få bænke tilbage. Så ikke noget med at lurpasse, for når de er solgt er det slut. Prisen stiger i øvrigt yderligere til næste sæson….

Når du klikker på billederne kan du se dem i fuld størrelse.

Vi lader høre fra os meget snart igen – vi er nemlig næsten klar til at komme med en åbningsdato for vores hyggelige rustikke gårdbutik. Så der er meget at glæde sig til. Ikke mindst foråret. Lærken er blevet set over Røgerup Mose, så nu kan det ikke vare længe.

Ha’ det hyggeligt!

Kh Katinka, www.Blandet-landhandel.dk

Author:
• Tuesday, February 24th, 2009

Kære alle.

Vi håber du har det godt. Håber at krisen ikke kradser for meget i dit hjørne af verden.

Her hos Blandet-landhandel.dk kan vi såmænd godt mærke krisen. Vi har ikke så travlt som vi plejer (hvilket interessant nok faktisk er meget hyggeligt – understreger det gamle udtryk om at intet er så skidt at det ikke er godt for noget:-). Der hvor vi mærker krisen mest, er på det stigende antal forespørgsler om rabat, udsalg, afdragsbetaling etc etc.

Lad det derfor være sagt med det samme: Skriv eller RING hvis krisen kradser – vi er altid til at tale med.

Og nu vælger vi at fokusere på det positive: Vores nye PIP Studio tapeter går som varmt brød. Vi var ikke engang færdige med at lægge hele kollektionen på nettet før den første ordre tikkede ind. Og det er fuldt forståeligt – man bliver så glad og i godt humør af at kigge på de fine mønstre. Vi blev selvfølgelig også nødt til at købe et par ruller til os selv. Håber at kunne vise billeder her på nettet af resultatet inden længe. Skal lige male færdigt. Tapetet er sat op – det tog ingen tid, for det er Smartpaper tapet, hvilket vil sige at tapetklisteret skal smøres på væggen og ikke på papiret! Det går lyn hurtigt.

Er du en af de mange der har sat nyt tapet op, så send os endelig et par billeder af resultatet – så lægger vi dem på bloggen til inspiration for andre.

Vi vil i øvrigt gerne bede dig om en tjeneste. Vi var jo oprindelig en butik med antik og vintage. Så udvidede vi sortimentet, og er nu for alvor ved at have nået målet om en rigtig blandet landhandel. MEN! Vi vil så gerne have at endnu flere lægger vejen forbi vores site. TÆNK nu hvis der sidder nogen derude som skal bruge en god kageform eller en rulle lækker tapet, men som ikke kender vores site fordi de tror at vi kun sælger karlekammerskabe og kommoder. Det går jo ikke an. Vel? Så vi vil gerne bede dig om at hjælpe os med at nå helt ud i krogene. Fortæl endelig om os til alle du tror vil høre på det :-)

Katinka var i Stockholm – til en stor flot messe med en masse dygtige udstillere. Der kommer nyheder på sitet med fund fra Stockholm på et senere tidspunkt. Og det bliver ikke kedeligt. Postkasser og flere fuglehuse fra Wildlifegarden, prikket porcelæn og måske også de fineste træsko du kan forestille dig. Vi forhandler stadig aftalerne, og så må vi se hvornår det bliver til noget. Nordic Ware havde i øvrigt en superflot stand i designerafdelingen, hvor man skal gennem en jurys nåleøje for at få lov til at udstille. Men med de bageforme er det jo slet ikke noget problem – de er jo en fryd for øjet, og så virker de! Der er også nyheder på vej – en kæmpe tredimensionel cup-cake og dinosaurus muffins. Alle forme er igen på lager. Også eventyr kagehuset.

For et par år siden så vi i Sverige det lækreste arbejdstøj til kvinder du kan forestille dig. Topkvalitet og i et design der var NYDELIGT samtidig med at det ikke gav køb på funktionaliteten. Endelig havde Petra Maison opfundet noget der var så evident mangel på! Her er der virkelig tale om en ting du ikke vidste du manglede. Nu er Gardengirl kollektionen kommet til Danmark. Den kom på sitet i morges. Tøjet kan leveres fra 1. april, men vi vil hellere end gerne modtage bestillinger allerede nu. Alletiders gaveidé. Læs mere om det lækre tøj på sitet…

Bloggen er også ved at komme godt i gang. Husk at kigge forbi ind imellem – der står lidt om løst og fast…i en Blandet Landhandel. Bl.a. at vi blev nævnt i BoligLiv forleden – så var vi nødt til at lægge flere emaljebrocher på sitet :-) Herligt.

Er du i tvivl om noget? Så ringer du bare. Vi er faktisk flinke at tale med :-) Tlf. 2191 7600. Eller send en mail. Kontakt@blandet-landhandel.dk

Mange hilsner fra Katinka, Blandet-landhandel.dk