Archive for ◊ February, 2011 ◊

Author:
• Monday, February 28th, 2011

Du kender sikkert begrebet “over stok og sten”. Begrebet opstod fordi man nogle steder ville have overstået kalkningen HURTIGT. Man tjærede ikke træværket, men kalkede ydervægge BÅDE på bindingsværket (stok) OG på stenene. Så sagde man at det gik over stok og sten.

Her i den blandede landhandel går det også over stok og sten. FORDI: Den sødeste journalist kom og besøgte butikken og en måned senere vendte hun tilbage for at interviewe mig – og det blev til en MEGET flatterende artikel, hvor jeg oplyste at gårdbutikken har åbent hver fredag og lørdag. Så nu kommer der en masse hver week end for at besøge Blandet-landhandel.dk live. Det er simpelthen så hyggeligt. Og tidskrævende. Så tidskrævende at vi IKKE engang får kalket over stok og sten. Det kender du sikkert godt. Men PYT! For det går jo godt alligevel. RIGTIG godt.

Så – ikke et ord om at vi endnu ikke har nået at få alle tapetkollektionerne på nettet, og ikke et ord om at du endnu ikke kan finde de lamper vi lovede ville komme….ikke et ord. For de KOMMER! Senere. Lige nu kan du se nogle nyheder her: Sidste nyt

Vi har sorteret vintagesmykker igen, til glæde for prinsesserne – store som små:

Der er flere ting på vej, jeg taster og taster – over stok og sten :-)

Vi ses gerne!

Mange hilsner fra Katinka, www.blandet-landhandel.dk

PS: Kan du huske jeg pralede af min dygtige musik-lillesøster? Nu har de udgivet en EP – du kan finde den lige her: POSTER CHILD

Category: Nyhedsbreve  | 3 Comments
Author:
• Sunday, February 06th, 2011

Køb gammeldags tapet til GAMMEL pris

En kort besked fra den blandede landhandel, for at fortælle dig at du ikke skal lurpasse hvis du går og overvejer at tapetsere med det fine svenske gammeldags tapet fra Duro – for vi har lige fået at vide, at den 21.02.2011 stiger prisen til 279 kr. pr. rulle.

Hvis du vil have tapetet til gammel (lav) pris skal du derfor bestille nu….Ikke lige den bedste nyhed en stille søndag, beklager. For at være helt retfærdig overfor Duro, vil jeg dog lige tilføje, at du får VIRKELIG meget for pengene. Kollektionen er stadig ufattelig rimelig i pris, kvaliteten taget i betragtning. Kr. 279,- for 10 meter er stadig en MEGET rimelig pris. Se mønstrene her: Gammalsvenska tapeter

Vintage nyheder…

Heldigvis er der også en god nyhed. Der er masser af gamle fromme ting og vintage smykker i webshoppen – endda et par Vendôme ting…

Gammeldags glaslamper

En anden rigtig god nyhed som jeg personligt ikke kan få armene ned over, er smukke gammeldags lamper, lavet af opalglas efter fine gamle lamper, som køkkenpendler og skomagerlamper. Det tager lang tid at få dem på nettet, da der er meget at sætte sig ind i (så som fatninger, ophæng mv.) men i løbet af de næste dage kan du finde de smukke gammeldags hvide lamper hos Blandet-landhandel.dk.

Der kommer også reservedele til gamle lamper, brændrør til petroleumslamper, stofledninger og mange andre lamperelaterede herligheder som man ikke kan finde ret mange andre steder. Du får lige en lille smagsprøve:

Vi ses gerne – i gårdbutikken eller på nettet

Kh Katinka, www.Blandet-landhandel.dk