Author:
• Friday, May 07th, 2010


Nu har vi “UDSIGT TIL SOMMER”!

En tidlig morgen tikker der en mail ind fra en af vore samarbejdspartnere. De har begået en bog om sommerboliger. De ville blot lige høre om det var noget for os. 2 minutter senere ringer jeg firmaet op og har FLUKS bestilt kassevis af bøger til omgående levering. For det er en SKØN bog om sommer, HELT i vores ånd. Den hedder “Udsigt til sommer” og du kan se forsiden her:

Bogens 230 sider er fyldt med de lækreste billeder fra SommerDanmark. Fra det klassiske sorte sommerhus med hvide vinduer til et badehus ved Løkken strand. Fabelagtig havudsigt og solskinsbilleder med detaljer fra nogle fantastisk fint indrettede hjem med spændende indslag. Billederne er fine, og så vil jeg faktisk især fremhæve skribenten. Teksten er interessant og hyggelig. Du kan slappe af når du læser den, for der er ingen “fejl”. Bogen, som er kvalitetstrykt, er hårdtindbundet og måler 245 x 255. Prisen er OGSÅ god! 299 dkr. Du kan bestille bogen her: “UDSIGT TIL SOMMER”.

Du skal lige se et par af billederne….:

Meget meget snart skal jeg ud og hænge hængekøjen op under kastanietræet. Jeg kan næsten ikke vente. Særligt fordi jeg på Gavnø Slotsmesse fandt det fineste vattæppe jeg nogensinde har ejet. Jeg er simpelthen så glad for det. Jeg har masser af vattæpper i butikken, men dette her er HELT helt særligt. Det er ganske enkelt “MIG”. Ligesom bogen er det. Og hængekøjen. Så – treenigheden opstår i min have så snart det holder op med at være koldt som var det marts…

Gavnø Slotsmesse

Livsstilsmessen på Gavnø Slot var en super oplevelse. Jeg fik en masse gode forbindelser. Nye venner. Så er livet ekstra herligt. Jeg elsker mennesker. Standen var i en kæmpe hal, hvor det gamle træloft var mørkebrunt. Ikke just befordrende for lyset, så billederne er dystre…beklager. Selv den skarpeste blitz var kommet til kort:

KENDER DU TRUSTPILOT?

Vi er blevet opmærksomme på, at nogle af vores (mange) søde kunder har givet os positiv feed back via det site der hedder Trustpilot. Og det er faktisk en rigtig god idé – for så kan andre se at vi er et site man kan stole på – og det er jo altid rart at vide inden man handler. Trustpilot fungerer på den måde at du online bedømmer netfirmaer, dvs. beskriver positivt såvel som negativt. Din, og alle andres bedømmelse bliver offentliggjort så andre kan se, om det er et firma man kan stole på. Vi vil derfor på det varmeste anbefale dig at kigge forbi Trustpilot og lade et par bemærkninger falde om os…så bliver vi glade.

Ha’ det hyggeligt! Vi ses på nettet (eller i gårdbutikken…) ELLER til Livsstilmesse på Ledreborg i pinsen.

Kh Katinka, www.blandet-landhandel.dk

Category: Velkommen
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

One Response

  1. 1
    Heidi 

    Åhh den bog ser bare skøn ud! Sig til når du får dem ind i butikken. Vil meget gerne til Ledreborg, så måske vi ses… Knus; Heidi

Leave a Reply