Author:
• Tuesday, May 18th, 2010

Livsstil på Ledreborg 2010

I pinsen er der igen den smukke livsstilsmesse på Ledreborg slot. Der er lidt af hvert og noget for alle. Både voksne og børn. For os er det en tradition at vi kigger forbi, og i år er det som udstillere! Det glæder vi os meget til. Vi står LIGE ved siden af Munkholm, så vi har desværre ikke de lækre sæber med (som vi plejer) for det har Fru Munkholm selvfølgelig selv. Til gengæld har vi RIGELIGE mængder bageforme fra Nordic Ware, havehandsker fra Gardengirl og masser af gamle svenske møbler og hør viskestykker. Vi tager også den nye lækre bolig bog “Udsigt til sommer” med – og de lækre prikkede lattekrus. Hvis du ikke kan komme til Ledreborg, så sender vi selvfølgelig stadig ting og sager som vi plejer. Søde prikkede pakker leveret ved din dør.

Lige et forårstip til dig:

Vi kan vist hurtigt blive enige om at anemonetiden er noget af det dejligste, ikke? Vi har fundet ud af, at Sveriges klima gør at de svenske anemoner er 14 dage bagud i forhold til de danske – så hvis du vil opleve hele den der fantastiske magiske anemonestemning to gange, skal du bare tage til broderlandet 2 uger efter at miraklet er sket i Danmark. Så kan du opleve det hele igen. Genialt, ikke? Der er anemoner overalt deroppe nu. 1.5 m. fra hoveddøren til vores ødegård, på begge sider af skovvejen hen til huset. På engen ned mod søen. Der er et helt hvidt tæppe, som forsvinder når bladene kommer og dækker for anemonerne. Og for søudsigten…..Du kan måske få en fornemmelse fra billederne ovenfor, selvom det er svært at vise på fotos, for Sverige er så stort og anemonen er så lille. Til gengæld er der mange af dem.

Håber vi ses på Ledreborg og på nettet. Ha’ et hyggeligt forår.

Kh Katinka, www.blandet-landhandel.dk

Category: Velkommen
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

One Response

  1. 1
    Heidi 

    Hej! Hvor ville jeg gerne til Lerdreborg… Men det bliver ikke i år. Husk at tage en masse billeder så jeg også kan få en følelse af at have været der:) God fornøjelse derover – håber solen skinner på jer:) Knus; Heidi

Leave a Reply