Author:
• Friday, March 18th, 2011

**********************************

ENDELIG har vi fået flere vintage pels capes

**********************************

De første 10 skønne mink capes  kommer på nettet i løbet af lørdagen og de næste 10 kommer i næste uge. Og faktisk er der en sending mere på vej. :-) Vi kunne ikke lade være. Vi ender med at få Danmarks største udvalg. Kom gerne ud i butikken og prøv. De er overraskende lækre og stærkt vanedannede. Så er du advaret.

Lige nu ligger de her ved siden af mig i en kæmpe stak. Bløde lækre varme vintage mink pels capes. De er lige kommet, og skal nu fotograferes og hænges til skue rundt omkring i butikken. En skal hænge på det fine karlekammerskab, en anden skal hænge på det gamle store håndsmedede søm i bjælken. De andre kommer ind på et stativ. Det er længe siden vi har haft et så stort udvalg, og jeg er helt vild, for vi har dem i så mange forskellige variationer og forskellige nuancer lige nu. Nedenfor kan du læse meget mere om hvad en vintage mink pels cape er for noget…

Badekar med løvefødder

De smukke badekar med løvefødder er på lager nu. Hvis du skal opgradere badeværelset og har lyst til et af de lækre støbejerns badekar med løvefødder kan du få dem leveret på ca. 3 dage lige nu – sålænge lager haves. Sidste gang blev den ene model hurtigt udsolgt, og da der ikke bliver bestilt badekar hjem så ofte, var der derfor lang lang ventetid. Men lige nu er de her igen – og de er fantastiske: Badekar med løvefødder.

PIP STUDIO PUDER

En anden pragtfuld ting er puderne fra Pip Studio. Så mange detaljer og et så gennemført design er sjældent set. Her ser du nogle af dem:

Det bedste er næsten at priserne er så absolut rimelige, set i forhold til hvor lækre puderne er: Pip Studio puder

Vi ses på nettet eller i gårdbutikken – ha’ det hyggeligt!

PS: Du skal blive ved at læse hvis du vil vide mere om vores skønne vintage mink capes. Der står en nærmere beskrivelse lige nedenfor.

Kh Katinka, www.blandet-landhandel.dk

Vintage mink pels capes

Hvad er det nu lige en vintage mink cape er? Jo, ser du: En vintage mink er et luksus sjal af fineste vintage mink pels. Det aller bedste er at der i skuldrene er syet et indsnit som gør at den bliver liggende på skuldrene. Et tørklæde og et sjal ligger jo som bekendt ikke fast, og en stola skøjter også rundt og skal rettes på hele tiden – det skal vores mink capes IKKE. Det gør dem befriende dejlige at bære.

Både formel OG casual

Mange tror at en minkcape kun anvendes til de mest festlige lejligheder som bryllupper og galla fester, men der er også mange der har fået øjnene op for hvor cool de er til jeans, evt. kombineret med et bælte, eller måske udenpå en cotton coat. Mink capes har i efterhånden en del år været mange kendissers foretrukne lette overtøj – så man ser dem ofte i bladene iført vintage mink capes.

Det kan hedde alt fra  pels sjal, poncho, slag, stola, kappe til cape. Kald det hvad du vil – men husk at tilføje ordet LUKSUS, for det er det! Skindene er som regel meget meget fine i kvalitet og farve, håndsyede af dygtige buntmagere, ofte efter mål. Designet med øje for elegance og stil. Simpelthen. De er næsten altid foret med silke, og har ofte et broderet monogram på indersiden.

Vores vintage mink capes er fra 50’erne-starten af 70’erne, hvor Amerikas overklasse bar dem. Amerika har jo haft en overklasse på et niveau vi slet ikke kender i Danmark. Vi fandt engang en original kvittering i en lille lomme – pelsen havde kostet 5500 dkr. i december 1970. Så kan du selv tænke over hvad det ville svare til i dag. Dengang kostede en lille bil 11000, så mon ikke man kan sige at en mink cape dengang kostede hvad der svarer til 70-80.000 i dag? En smule svimlende…

De lyse farver var de dyreste, for minkens farver muterede langsomt, og pelse i den dengang nye nuance “pastel” (nougatbrun) var uhyggelig dyr og svær at få fat på. Rita Hayworth og Marilyn Monroes lange kridhvide minkcapes har været stort set ubetalelige.

Sådan var det dengang. I dag kan et stykke overklasse modehistorie blive dit for en endda meget rimelig penge. Mellem 1500 og 2500 dkr. Altså et vaskeægte fund. Og genbrugsidéen er i denne forbindelse særlig behagelig, synes jeg.

Du kan se udvalget i gårdbutikken eller lige her: Vintage mink pels capes


Category: Velkommen
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
Leave a Reply