Author:
• Tuesday, May 26th, 2009

Kære alle I flinke mennesker

Man siger “for 100 år siden” om noget der skete for laaaaaaaaang tid siden. Når man ligger i vores fine hængekøje som er bundet op mellem et kæmpe kastanietræ og en lind, og kigger op i trækronerne, må man sende en venlig tanke til den der for “100 år siden” plantede træerne. De har ikke selv haft glæde af dem på samme måde som vi har. Gad vide hvad der ansporede dem til at gøre det… Ikke en hængekøje fra www.blandet-landhandel.dk i al fald. Men måske en slags skabertrang og et behov for æstetik.

Man siger også at noget for at være antikt skal være over 100 år gammelt. For 100 år siden var Art Nouveau (Jugend etc.) på sit højeste. Mange af de gamle ting som er mere end 100 år gamle, besidder en håndværksmæssig snilde som man stort set ikke kan købe for penge i dag. Mange af tingene kunne sagtens være lavet meget simplere og man havde slet ikke behøvet at lægge så mange timer i det – men det gjorde man! Gad vide hvad der ansporede dem til det. (igen, måske skabertrang og æstetisk sans…) En ting er sikkert: De gamle ting synes at være mere bevaringsværdige end de ting der i dag masseproduceres i østen. Det kan ikke undgås at håndlavede ting og ting hvor man virkelig har anstrengt sig føles mere “ægte” og “rigtige”. Eller – det tillader vi os her i firmaet at give udtryk for at vi tror  – Bare rolig, vi synes selvfølgelig det er helt ok hvis du ikke er enig. Men vi synes det er en sjov tanke at forestille sig at der om 100 år skulle stå nogen med en glasvase (kopi af gammel, selvfølgelig) og sige: nej seeeee – det er en af dem der blev masseproduceret i Kina for 100 år siden – DEN må vi have!

Her ser du et billede af en håndlavet sæbe fra Munkholm….en af vores nyheder. Den er både ægte og “rigtig”. Den hedder “Grønnebakken” og dufter grønt!

Tiden går temmelig hurtigt her i Hornsherred – vi når ikke alt det vi gerne ville. Det er nok også ok. Det kender du sikkert godt. Der er en generel tendens i samfundet til at fremelske stress og jag, men HUSK at stoppe op. Lige omlidt er Maj måned slut, MEN du kan nå det endnu – at stoppe op og nyde den. Ingen måned er så frodig og ekstrem som Maj, hvor alting eksploderer. Det går så hurtigt at man næsten skal bo i det fri hvis man skal nå at opfatte hele udviklingen. Det er som med børn – lige pludselig er de vokset ud af en næsten ny kjole, og lige pludselig er deres fødder i nattens mulm og mørke blevet en str. 34. Så børn er som Maj måned – det kræver din opmærksomhed når du vil opleve udviklingen.

En anden ting der kræver vores opmærsomhed er alle de varer vi er ved at flytte ind i de rustikke lokaler i butikken. Der er aldrig nogen der har fortalt os hvor lang tid det tager – så herfra skal der lyde DYB respekt til de butikker der altid har flotte opstillinger klar til kunderne. Fine varer i skøn forening MED prismærker på. Vi tager det aldrig mere for givet. Respekt. Og forresten! Kender du en butik du synes kunne inspirere andre, må du meget gerne give os besked. Og gerne her på bloggen. Det er snart det nemmeste. Du kan kommentere dette indlæg lige nedenfor.

Hvis du har tid her i Maj til at løsrive dig fra årstidsbeskuelserne (og børne iagttagelserne) så ville det være hyggeligt at ses – på nettet eller i butikken. Husk at du kun betaler en omgang fragt UANSET hvor meget du bestiller – og selvom “systemet” fortæller dig noget andet, så betaler du i sidste ende kun det du skal. (Jeps – vi er til at tale med hos  www.blandet-landhandel.dk )

Ha’ det nu rigtig godt derude :-)

Majsommelige hilsner fra Katinka og Co.

Category: Velkommen
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

4 Responses

  1. 1
    Ine Lund Rasmussen 

    Kære Blandet landhandel.
    Det er så rigtigt…………………………..Tak fordi du minder os på det.. og maj m.v.
    Som sagt før, så liver det op i min verden, når dine skriverier dukker op. Jeg blir glad.
    Jeg synes at bevæge min lige på kanten af afgrunden det meste af tiden og tror hele tiden, at nu har jeg lært lektien, nu kan det kun gå fremad. Tja – jeg er vist ikke særlig lærenem
    En butik til inspiration for andre; Det vil glæde mig meget at skrive om det – en dag.
    Kærlige hilsner fra Orla og Ine

    Det er helt sikkert, at hvis flyttebilen kommer forbi en dag, så kikker vi ind.

  2. 2
    fashionista 

    hyggelige observationer….

  3. 3
    fashionista 

    og forresten.. hvor er du god til at tage billeder Katinka !! den blå farve bagved grenen og lyset fra Munkholm… den er , tja… himmelsk …

  4. 4
    Helle 

    vær hilset Katinka, jeg får lyst til at være være ydmyg og højtidelig. jeg glæder mig over din lovprisning af det nære og hverdagens små mirakler.. jeg glædes.. og får en uhyggelig trang til at bage en traktor eller andet i en fantastisk bageform, jeg skynder mig inden mine unger vokser fra at bage kager med deres mor!! kærlige hilsner Helle og Co

Leave a Reply