Author:
• Tuesday, October 20th, 2009

Vintage pelse

Vi har lige lagt en masse vintage pelse på nettet. Der er så mange at der ikke er plads til dem alle i butikken! Du kan se dem her: VINTAGE PELSE

Der er kommet en ny kategori, med pelse der trænger til en kærlig hånd, og som altså ikke er perfekte, men som kommer med alligevel, fordi der stadig er liv i dem – ELLER fordi du kan bruge pelsværket til noget andet, fx. en vest, en børnejakke, en hat, en tevarmer etc etc etc. Pels er dyrt og det føles at rart at genbruge netop denne ressource. Se nogle af vintage laserne her:

Kom og prøv pelse…

Som du kan se er der alle mulige slags, mink, ræv, bæverlam, nutria, korte, lange og så selvfølgelig også capes. Vi venter på en ladning mink capes (det danskerne ofte kalder en stola….men som vel snarere er en slags sjal) fordi der næsten er helt udsolgt. Der er altså masser af pelse – og endda flere på vej….

Du kan købe en lækker vintage pels over nettet, selvfølgelig, og returnere hvis du ikke kan passe den, og du kan komme forbi butikken og prøve. Det er sjovt at prøve pelse – man bliver glad af det, fordi det giver en følelse af luxus. Og man får virkelig meget for pengene når man køber en brugt pels!

Butikkens åbningstider fremgår altid af forsiden – og ellers ringer du bare 21917600 – så finder vi et tidspunkt der passer.

Bornholm og Sverige

Hvis du mangler en god idé til et ferierejsemål i efteråret, vil vi gerne anbefale både Bornholm OG Sverige. Klar ren luft, smuk natur, flinke mennesker, bølger, klipper, elge, urfugle og visne blade. Så bliver det da ikke bedre! Hvis man så krydrer det lidt med et par besøg hos de gode antiksteder vi kender, ja, så er vi helt oppe i de højere luftlag. Nogle af vores fund er på vej her på sitet – andre kommer ud i butikken. Det gælder bl.a. en stor kasse fyldt med de skønneste rester af retrotapet. Og masser af gevirer.

Kulhydrater skal der til!

Når man er blevet blæst igennem af efterårsstormene kan man fornøje sig med diverse kulhydrater i form af Blåbærkager á la Blandet-landhandel og varm kakao. Vi har fundet på en god opskrift som medfølger når du køber en kageform. Vi arbejder også på en lækker krydderkage, som vil egne sig fortrinligt til en kop te….den skal lige optimeres lidt, men snart er der endnu en lækker opskrift klar, så du kan bage en kage med ægte “wauw-effekt”.

Vi vender snart tilbage, for der er masser af nyheder på trapperne, på tegnebordet, på bedding og på vej.

Vi ses gerne!

Kh Katinka, www.blandet-landhandel.dk

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

2 Responses

  1. 1
    Sidse 

    Kære Katinka!!
    Fra en trofast fan og bruger af jeres Feeede :-) butik/hjemmeside kommer her en lille efterlysning. I jeres sidste nyhedsbrev stod der at I er på banen med en masse flotte gevirer. Hvor er de?? Jeg kan ikke finde dem. Står lige og mangler et par rigtigt fine eksemplarer til en dekorationsopgave. Er det muligt at I vil sende mig en mail om ovenstående? Så vil jeg blive rigtigt glad!! Kærlig hilsen Sidse. (Ps, Garden Girl bukserne er bare Helt Super til arbejdsbukser for en travl dekoratør! Jeg har altid det mest nødvendige værktøj ved hånden! Kan anbefales!!)

  2. 2
    Katinka 

    Hej igen :-) Nu er der gevirer en masse på sitet…vi har flere elg gevirer i butikken. For vi ELSKER gevirer!!

    Kh Katinka

Leave a Reply