Author:
• Saturday, January 02nd, 2010

Hvordan skrider man til handling?

1) Læs her om vores LAVE PRISER på LEVERING

Blandet-landhandel.dk sender næsten alle varer med Danmarks bedste fragtmand. Han leverer hos dig indtil kl. 20, så du undgår en seddel i postkassen og en tur på posthuset. Er du ikke hjemme ved levering ringer han og aftaler nærmere med dig. Så nemt!

ALM. PAKKER: 49 kr.: Mindre ting sender vi med flink fragtmand for kun 49 kr. UANSET hvor meget du har købt. Har du købt noget du gerne vil have sendt med posten i en flad kuvert, er det en god idé lige at skrive det i beskedfeltet, så kan vi fratrække en smule.
Som ex. på pakker der henhører under denne kategori kan vi nævne: Tapet, pelse, smykker, og måske små møbler, afhængig af størrelsen.

MØBLER og STORE TING: 250 kr.: Brofaste øer og Bornholm: Møbler og andet der skal fragtes koster kun 250 kr. at få leveret, uanset hvor meget du har købt. Kontakt os hvis der er noget du er i tvivl om, så finder vi en løsning, tlf. 2191 7600 eller kontakt@blandet-landhandel.dk
AFHENTNING HOS OS: Du er ALTID velkommen til at hente dine varer i butikken. Det tør vi godt love altid betaler sig….Butikkens åbningstider fremgår af forsiden, som opdateres jævnligt, og vil du være helt sikker ringer du bare på 2191 7600 og får en aftale.

Vi sender glad og gerne til både Norge Sverige, Deutschland und alles. Læs mere nedenfor under punkt 2.

VIGTIGT! Sommetider er fragtsystemet kodet forkert, eller vi har tastet fejl, og så fratrækker vi altid manuelt den for meget indbetalte fragt! Køber du fx 3 ruller tapet, og fragten bliver udregnet til 160 kr., ved en fejl, så koster det alligevel aldrig mere end 49 kr.!

Leveringstider: Vi sender ordrer flere gange om ugen, så der almindeligvis går ca. 2-4 dage, og så har du dine varer, med mindre det er en bestillingsvare, som fx. noget tapet. Vi bestræber os altid på at få sendt ordrer så hurtigt som muligt, men har du behov for ekstra haste levering skal du lige ringe til os på 2191 7600, så du er helt sikker på at vi ikke er i Sverige og henter varer etc.

ENGANG imellem har vi gratis fragt og porto….til de der er tilmeldt nyhedsbrevet eller læser bloggen. Har du tilmeldt dig??

Det er nemt og tidsbesparende
Som du kan læse dig frem til her, er det jo rigtig nemt for dig at handle hos os! Og så er det rigtig hyggeligt at få leveret vores fine pakker, for vi gør faktisk meget ud af at det skal være en rigtig god oplevelse ud over det sædvanlige at handle her.


Sitemap/index

Oversigten her viser hvor du kan læse om de forskellige emner:

1) Alt om levering

2) International customers – salg uden for Danmark – contact us for translation

3) GODE RÅD om at handle hos Blandet-landhandel.dk

4) Hvordan gør man – trin-for-trin vejledning

5) Generelt om internethandel – LÆS de gode råd!

6) Fortrydelsesret7) Dankort betaling – Visa m.fl. – sikkerhed på nettet – bare rolig!

8) Kedelig jura – ALT DET MED småt

9) NB: Får du nyhedsbrevet? Læser du bloggen?



2) Salg uden for Danmark – international customers:

Kunder uden for Danmark, (for english – contact us, please – shopping with us is usually possible from all over the World…)

Vær hilset i alle de nordiske lande! Hyggeligt du kiggede forbi :-) Det betyder nok at du også er glad for den lyse nordiske stil og stemning. Den er vi i Norden verdensberømte for, så lad os sammen være stolte over vores fælles gode smag.

Vi sender gerne til hele Skandinavien, ja hele Norden, men fragten er noget højere end når vi sender indenrigs i Danmark. Læs med her, kære naboer, hvis I er interesserede i at handle hos os, for det er ganske enkelt.

Hvis du er interesseret i en ting der kan sendes med postvæsnet, går du bare i gang som vanligt, og indtaster dit postnummer og/eller dit land, så bliver du inden du godkender din endelige ordre oplyst den endelige fragtpris.

Kort fortalt koster det ca. 29 kr for et brev op til 250 g og 199 kr for en pakke på 5 kg. til Sverige,Grønland og Norge. Til Færøerne koster det 165 dkr. Prisen bliver udregnet helt automatisk og kan ses når du bestiller varer. Større ting, møbler etc. der ikke kan sendes med posten, skal fragtes. Kontakt os for at få oplyst priser for fragt (åkeri).

Fragtprisen vedrørende ting der skal fragtes af en fragtmand varierer. Vi arbejder for tiden på at få en aftale i stand med et internationalt flyttefirma eller fragtfirma. Så har du fundet møbler du gerne vil købe, så send os blot en mail kontakt@blandet-landhandel.dk – så skal vi sørge for hurtigst muligt at finde en fragtpris. Fragtprisen bliver tålelig hvis du selv har mulighed for at møde fragtfirmaet ved en motorvejsfrakørsel eller i en større by. Allerbedst er det naturligvis når flere slår sig sammen og bestiller samlet eller et stort parti….

Spørgsmål/frågor?? Så ringer du bare (+45)21917600.


3) GODE RÅD OM AT HANDLE

HOS Blandet-landhandel.dk


Læs her hvordan man gør her hos Blandet-landhandel.dk, altså hvordan systemet er ”tænkt”:

Vi har gjort det så let som muligt for dig, at handle hos os. Her får du lige et par gode råd med på vejen rundt i butikken:

Mens du kigger kategorierne igennem er det en god idé at klikke på køb-ikonet ud for en vare du er interesseret i, for så slipper du for at lede efter den igen, når du har besluttet dig for at handle. Der sker nemlig det, at når du klikker på ”køb” ikonet vil varen figurere i din ”indkøbskurv”, som ret beset er en liste over de varer du er interesseret i. Og bare rolig, der ryger ikke en ordre afsted med det samme – man skal endeligt godkende en ordre og bekræfte osv. før ordren afsendes. Så man kan roligt klikke på alle de varer man er interesseret i på sin liste over ting man har udset sig (listen kaldes ”indkøbskurven”), og så senere beslutte sig endeligt, og sende ordren. Når du logger på sitet (fx med dit tlf.nr.) vil systemet endda gemme listen til næste gang du logger på, så du ikke skal det hele igennem en gang til!

Søgefeltet: Når du skal søge efter noget her på sitet, så søg altid på et så kort ord som muligt, og aldrig i flertal…


Kig på alle billederne. Vi viser som regel mange billeder af hver vare, og billederne skjuler intet! Tekst og billeder beskriver den vare du får på bedste vis. Nogle netbutikker har kun en meget kort, næsten lakonisk, beskrivelse af en vare, og måske kun et billede….og, ja, så er det jo godt at der er fortrydelsesret hvis der er noget galt med varen.


Prisen afspejler varen. Sommetider i den høje ende, andre gange i den lave ende. Vi synes ikke man skal fylde sit hjem med ting fordi de har været billige, vi synes man skal købe det man VIRKELIG gerne vil have i sit hjem eller til sig selv. Alle de der impulskøb man foretager tit og tæt ender jo i værste fald som energislugende støvsamlende rædsler. Hos os vil en god antikvitet selvfølgelig ligge i den høje ende. Kvalitet og pris hænger altid sammen. Håndværkertilbud er som regel at finde i den lave ende.


4)  Hvordan GØR man? Trin for trin vejledning:


Klik på “køb” ud for en vare. Vælg om du vil handle mere, eller om du vil sende ordren. Når du har klikket på ”køb” ud for alle de varer du vil købe klikker du på “send ordre”.

HUSK: Købet kan fortrydes på et hvilket som helst tidspunkt i dette forløb indtil du trykker på knappen “Godkend ordre”.

NB: Hvis du har handlet hos os før kan du heldigvis hente dine allerede indtastede oplysninger ved at taste dit tlf.nr.

Det gør det jo lidt lettere….

Er du ny kunde indtaster du nu de oplysninger vi skal bruge for at kunne sende varen til dig, så som adresse etc. Klik på ”fortsæt”.

Nu guider systemet dig igennem nogle sider hvor du skal vælge forsendelses- og betalingsform. Du kan se fragtomkostningerne ved siden af afkrydsningsfeltet.

Der kan betales med Dankort, Visa, via Paypal, eller via bankoverførsel. (Ved bankoverførsel sender vi varerne når pengene kan ses indbetalt på vores konto). KONTO NR:: 0659 5367 562 724.

Når du har godkendt ordren, får du straks (efter ca. 45 sekunder!) en ordrebekræftelse.

Vi sender typisk 2 gange om ugen. Er det en hastesag så kontakter du os bare.

Hvis du har valgt selv at hente varen aftaler vi tidspunkt via E-mail eller per telefon 2191 7600.
Kontakt@blandet-landhandel.dk


5) Generelt om internethandel

– GODE RÅD –  NEMT , SIKKERT og HURTIGT


Måske er du lidt utryg ved at handle på nettet? Så læs med her:

Efter som du ikke har mulighed for at “se med fingrene”, men udelukkende kan se varen på fotos, ser vi det som en nødvendighed at beskrive varen så godt og frem for alt så ÆRLIGT som muligt. Er der skår i glasset, så beskriver vi det. Er der rustpletter og ormehuller, så beskriver vi det. Bliver du alligevel skuffet når du får varen, så ring eller mail. Vi finder så ud af en returløsning, for det skal jo ikke hedde sig! Der er altid fortrydelsesret ved køb over nettet, uanset om du har købt en æske tændstikker eller en jetjager. ALLE netbaserede handler er underlagt købelovens regler. Også auktionshusene!!!! De skilter bare ikke med det.

Generelt skal man som køber læse beskrivelsen grundigt og se godt på billedet. Mange forhandlere har måske kun et dårligt billede af en vare, og en mangelfuld beskrivelse…så stil spørgsmål til sælgeren om varen! De fleste seriøse netbutikker vil hellere end gerne i dialog omkring deres varer.

Hvis du skal købe ægte gamle ting og gerne ser at tingen rent faktisk ER gammel, så pas på, for der er altså en del netbutikker der går under hvor gærdet er højest….spørg sælger hvor gammel varen er. Det bør de vide hvis de beskæftiger sig med gamle ting! Vi har forskellige steder på nettet set grumme eksempler på at næsten NYE dåser fra Netto er havnet i kategori med antikke dåser….til en højere pris end forrige år, da den stod på hylden i Netto, og da havde den endda småkager i…vi har også set slagbænke annonceret som gamle, men hvor de er helt nyproducerede i gammel stil. Og den går ikke, Granberg! Her er især auktionshusene slemme.

Men så længe du bare ser dig lidt for og SPØRGER dig for, så er nethandel helt fantastisk nemt og hyggeligt.


FORDI: Tænk at man kan sidde hjemme foran skærmen, en torsdag aften efter ”lukketid” og lede efter et vitrineskab til køkkenet eller en kommode til børneværelset – og få et kæmpe udvalg frem på skærmen, med mål og det hele! Shoppe en pels eller alle gaverne hos diverse webshops, og får dem leveret med posten få dage senere. Det bliver altså ikke nemmere, så er det sagt.


Loppemarkeder er og vil altid være sjove, spændende og måske billige, men praktiske er de ikke….

Vi har skrevet en masse gode råd om at købe møbler etc. på nettet. Dem finder du her på bloggen


6)  Fortrydelsesret


“Fjernsalg” er den juridiske term for det at du køber noget over nettet, herunder køb hos Blandet-landhandel.dk. Fjernsalg adskiller sig fra køb foretaget i almindelige butikker ved at man ikke selv kan se og undersøge varen, men forlader sig på beskrivelsen på nettet. Som udgangspunkt har man ikke fortrydelsesret når man køber noget i en “live”butik, men det har man ved ALLE fjernsalg fordi man jo ikke selv har undersøgt varen og kan købe den “som beset”. Netbutikker udmærker sig derfor ved at man som kunde her ligefrem har en fordel fremfor når man køber noget i en almindelig forretning. (Udover at det er nemmere at handle over nettet, hvilket jo naturligvis også kan være en fordel).

Reglerne om fortrydelsesret finder du i forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesfristen er 14 dage. Og den er ALTID 14 dage, i ALLE netbutikker. Også selvom butikken skriver noget andet. Det gælder i øvrigt også auktionshusene på nettet!!!

Fortryder du købet, har du følgende muligheder:
1. Du kan tilbagelevere det købte direkte til os på vores adresse
2. Du kan sende det købte retur med posten eller en anden fragtfører.
3. Du kan undlade at modtage varen eller at hente varen på posthuset m.v.

Medmindre andet er aftalt med Blandet-landhandel.dk, skal du selv betale omkostningerne (porto/fragt) ved varens frem- og tilbagesendelse.

Det er som hovedregel en betingelse for din fortrydelsesret, at Blandet-landhandel.dk modtager varen retur i den samme stand og mængde, som da du modtog varen. Men send os en mail – vi finder ALTID en løsning.

7) Det kedelige med småt

(hvis du er nået hertil er du da vist meget interesseret :-) Vi skal nok forsøge at gøre det lidt spændende at læse om, men det er svært…)


Information om Blandet-landhandel.dk

SE nr.: 28428421

Blandet-landhandel.dk
Nakkedamsvej 90, Røgerup,
4050 Skibby
Danmark

Tlf. 21 91 76 00

E-mail: Kontakt@blandet-landhandel.dk

Web-adresse: www.blandet-landhandel.dk

Bestilling, Priser og forsendelsesomkostninger Du kan bestille dine varer via vores online butik, på en e-mail eller telefonisk. Alle priser i online butikken bliver vist inklusiv dansk moms 25%. Nogle af varerne sælges efter brugtmomsprincippet, hvilket betyder at momsen ikke kan trækkes fra i dit eventuelle regnskab. Ved ordrebestilling beregnes en evt. fragtpris som tillægges det øvrige ordrebeløb se endvidere afsnittet levering. Bestilles der fra et EU-land betales dansk moms. Fra et land udenfor EU vil der muligvis pålægges told og moms i dit eget land.
De samlede forsendelsesomkostningerne dækker porto og håndtering og oplyses til dig før du endeligt bestiller og betalingsgodkender ordren.
Bemærk. For god ordens skyld gøres der opmærksom på, at der afhængig af betalingsformen kan være knyttet et gebyr ved betaling gennem banker eller posthuset. Det har vi desværre ingen indflydelse på.

Sprog Alle kontrakter indgås på dansk.

Fortrolighedselvfølgelig!

Blandet-landhandel.dk bruger ikke de oplysninger du giver i forbindelse med handlen til andre formål, end at gennemføre den ønskede handel foretaget i vores netbutik. Der videregives eller sælges under ingen omstændigheder oplysninger om vores brugere til andre. Betalingsdata opbevares i 5 år i henhold til gældende regnskabslovgivning.

Forbehold: Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer.

8) Dankort-betaling – VISA m.fl. – sikker betalingsform, bare rolig!

Ved betaling med Dankort trækkes det skyldige beløb først på tidspunktet for afsendelsen af varen. Betalingen og dankorttransaktionen er SSL-krypteret (Secure Socket Layer) og sker via en sikker forbindelse (https), som typisk vises som en hængelås i nederste hjørne eller i selve adressefeltet (der hvor man indtaster internetadressen). De indtastede oplysninger om dit betalingskort skal være, og er, krypterede og kan ikke læses af andre. Heller ikke Blandet-landhandel.dk. Blandet-landhandel.dk samarbejder med Fribetaling og alle dankorttransaktioner foretages krypteret igennem Fribetaling’s PBS-godkendte betalingsgateway. Betalingerne foregår via PBS. Hvis du vil vide mere herom kan du læse mere på www.fribetaling.dk. Alle indgåede kontrakter håndteres i dette system og kan søges på ordrenummer.
Betaling med bankoverførsel Når du vælger at betale med en bankoverførsel, f.eks. via din netbank, så sender Blandet-landhandel.dk først din ordre med de bestilte varer, når vi har registreret din betaling. Det skyldes at man skal have lov til at fortryde et køb ved simpelthen ikke at betale

9) Får du vores nyhedsbrev? Læser du vores blog? Er du Facebook fan?

Vi gør meget for at gøre opmærksom på os selv på en hyggelig og så interessant måde som muligt. Det gør vi når vi mener vi har noget på hjerte, noget at byde ind på og med. Det være sig råd og vejledninger, tilbud, gratis fragt, nye spændende varer og nyheder omkring butikken generelt. Vi viser dig en masse billeder, som vi næsten altid selv har taget, så det altid bliver noget nyt og noget ANDET du ser. Vi er jo ikke helt som alle andre….vi er Blandet-landhandel.dk – en ganske særlig butik.


Hvis du vil være helt sikker på ikke at gå glip af noget, skal du følge med på enten bloggen eller Facebook – og tilmeld dig nyhedsbrevet – det kan betale sig. Du finder links her:

Nyhedsbrev:

Blog

Facebook

Ha’ det nu hyggeligt, og god fornøjelse på nettet og i butikken. Vi ses.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

5 Responses

  1. 1
    Birgitte Lau 

    Kan du oplyse mig om fragten på en Garden Girl fleecejakke til odsherred?
    mvh
    Birgitte

  2. hej frågar dig om det är möjligt att beställa en kakform till >Finland och vad blir frakten med den.
    h marina

  3. 3
    Katinka 

    Hej! Jeg kan sagtens sende ti lFinland. Det ser ud som om det koster 105 kr. for en pakke op til 5 kr., og 125 kr. over 5 kg. – så det er jo ikke så galt :-) Kh Katinka

  4. 4
    Nienke Sierksma 

    I am wondering, when will you send my order. It is payed at the 3e of april and not a single sign from the items, yet.

    Please send me the track & trace number so I can follow were they are!

  1. […] Handelsvilkår […]

Leave a Reply