Tag-Archive for ◊ gårdbutik ◊

Author:
• Monday, January 31st, 2011

Pral pral pral…

Det er ikke særlig comme il faut at prale i JantelovsDanmark, men jeg kan ikke lade være, for jeg har en søster som er helt exceptionelt dygtig. Hun er en veletableret sangskriver (har bl.a. skrevet til Kylie Minogue) og har en fabelagtig god sangstemme. Hun har, sammen med sin dygtige kæreste, et musikprojekt som hedder Poster Child, og de har bl.a. begået en fantastisk sang, som nu har fået den smukkeste musikvideo. Jeg benytter mange superlativer i denne præsentation, jeg ved det, men det er fordi jeg er så begejstret og stolt. Jeg er sikker på du forstår hvorfor når du ser videoen og lytter til den smukke sang.

Klik på linket her: “Morpheus”. Jeg vil gerne dele den med dig.

Blomster fra vores fine nabobutik "Honning og Flora"

Faste åbningstider

Gårdbutikken har fået faste åbningstider. Butikken har åbent fredag og lørdag fra 10-18. (Der er også åbent de fleste søndage, fordi vi stadig har åbent når vi er hjemme.) Du er altid velkommen til at ringe og lave en aftale mhp at komme på andre tidspunkter – de fleste hverdagsaftner er der også åbent. Aftner??, tænker du? Ja, for der er så hyggeligt i butikken om aftenen, og det er egentlig meget rart at gårdbutikken har åbent når man har mulighed for at komme, efter arbejde, fx.

Lamper på vej…

Som altid er der hele tiden nyt på vej. Der kommer i den nærmeste tid til at være STOR fokus på vintage smykker og lamper. MASSER af lamper. Både gamle og nye. Du kan allerede nu se nogle lækre gamle metal pendler på sitet. De er HELT rigtige i boligindretningen lige nu.

Du finder nyhederne her:

Nu må du have det godt og hygge dig i februarlyset

Kh Katinka, www.Blandet-landhandel.dk

P.S. Vores smukke nabobutik “Honning og Flora” har også åbent fredag og lørdag…………to fluer med et smæk!

Author:
• Thursday, October 28th, 2010

Fragtfri levering!

Vi får gode råd, og det er vi glade for…bl.a.  får vi at vide at det ville være på sin plads med et par dage med gratis fragt. Det er i orden! De fragtfrie dage starter nu! Det eneste du skal gøre, er at handle for 500 kr. i småtingsafdelingen, eller for 1500 kr. i møbel afdelingen – så skiber vi herlighederne til dig ganske gratis (i Danmark). Dette tilbud gælder kun indtil den 2. november 2010.

Der kommer endnu flere kludetæpper på sitet meget snart ( i dag måske ligefrem!) – vi har lige hentet dem, (og en masse andet herligt) i Sverige.

Kludetæpper…

Ude i Gårdbutikken – her lige over gårdspladsen – står der en gammel karlekammerseng. Den er fyldt med kludetæpper. HELT fyldt. Det er alle de smukke gamle håndlavede kludetæpper fra Sverige som ikke er blevet fotograferet endnu og lagt på nettet. Vi har et kæmpe udvalg, og de fylder, gør de! Kom og køb dem inden vi skal holde julemarked, så vi får lidt mere plads i butikken!

Jul…så småt…

À propos jul…stygt at det er nødvendigt at skulle forholde sig til det allerede nu. OGSÅ selvom man elsker julen. Det er ikke mange øjeblikke siden vi stillede havemøblerne ind, vel? Men sandheden er at det ikke skader at tyvstarte. Bare lidt. Så pyt…for det er jo også nu at marcipan og mandariner smager allerbedst. Her i den blandede landhandel har vi ikke lyst til at se på julesagerne endnu, men har alligevel åbnet for julekategorien. Vassego – der kommer mere midt i november.

Vi ses gerne – på nettet eller i gårdbutikken. Ring 21917600 for åbningstider i gårdbutikken.

Kh Katinka – www.blandet-landhandel.dk

PS: Nordic Wares chrysanthemum bageform blev nævnt i magasinet BOLIGLIV forleden. Har du set det? Ekstra rigtig mange skal nu fornøjes ved kagebordene rundt omkring. Glædeligt – vi kan KUN anbefale de forme – de er fantastiske. Husk du kan få gode opskrifter af os via mail.

P.P.S. Lige et godt tip: De næste par måneder er det højsæson for gæstebud. HUSK at du kan købe en hel stang Munkholm sæbe du selv kan skære af – med tilhørende fine gaveposer (12 stk.) – så har du altid en rigtig lækker værtindegave klar. Julesæben er kommet – du finder den her: Munkholm sæbe JULEFRYD.

Author:
• Friday, October 08th, 2010

Det er fredag, og vi har ambitioner om god gedigen dansk RÅHYGGE her i huset.

Smukt efterårsvejr: Tjek

Røde paradisæbler på gårdspladsen (som man bliver glad af): Tjek

Varm leverpostej og nybagt brød: Tjek

Slik, vindruer, popcorn og fredagsfilm: Tjek

Hundehvalp: TJEK!

Hundebamsen hedder Tella, og er 11 uger. En gammel dansk hønsehund.

I morgen skal “lageret” i porten flyttes ind på lageret – og der skal styles i butikken. Elsker det. Der skal flyttes rundt på de mange kludetæpper og slagbænkene og måske bliver der plads til nogle flere skabe…håbe håbe. Ring 2191 7600 for åbningstider i gårdbutikken.

Ha’ det rigtig hyggeligt der hvor du er.

Kh Katinka, www.blandet-landhandel.dk

Author:
• Tuesday, January 26th, 2010

Til at blogge! Der findes SÅ mange rigtig gode svenske blogs der handler om boligindretning. Man kan sidde i timevis foran skærmen og lade sig fylde med det ene fine indtryk efter det andet. Længere nede får du et link til en lille vejledning til dig der ikke er vant til at læse blogs på nettet. Og jeg linker også til nogle rigtig gode blogs.

Under nyheder på sitet finder du lige nu en masse fine gamle og dekorative vintage hatte. Hatte er en god ting, for de gør dig i godt humør (folk griner altid når de prøver hatte i butikken!) og har du ikke lyst til at gå med hat, så er de noget af det mest dekorative du kan forestille dig.

Her ser du en nyhed fra Munkholm…de kendte lækre håndlavede cremede sæber i den fineste indpakning. Hun kalder dem “vintage sæber”…Så fine, og en perfekt gave. Gode at have liggende så man altid har en fint indpakket og meget anvendelig gave. Du finder dem her: Munkholm – luksus for krop og sjæl.

Og så til en anden god nyhed:

Vi har nu fået de fineste FINE pashmina sjal / kæmpetørklæder i butikken. Vi fik dem hjem lige før jul, og har allerede solgt rigtig mange af dem. De er så ganske utrolig smukke. Blød varm pashmina (cashmere uld) med de flotteste broderede blomsterranker. Vi er de eneste i Danmark der sælger disse overdådige sjaler, så vi har ikke tænkt os at gå stille med dørene! Tørklæderne /sjalerne findes i flere forskellige farver og mønstre – de kommer på nettet i morgen. DEM FINDER DU når du klikker LIIIIIIIIIGE HER.

Ikke alene er kæmpetørklæderne varme og smukke, men når du køber dem er du med til at støtte en god sag. Overskud fra Ingrids salg bliver sendt direkte til en lama i Nepal, og, som Ingrid selv siger, varmer tørklæderne derfor i dobbelt forstand fordi:

“I tæt samarbejde med lokale Tibetanere – hjælper vi

økonomisk med bidrag til lægehjælp, til undervisning

og til etablering af små forretninger. Alt sammen noget,

som vi ønsker skal bidrage til opfyldelsen af de fælles håb”

Du kan læse mere om det fantastiske projekt her: Didis.dk

På et tidspunkt blogger vi meget mere om Ingrid…for det er en utrolig kvinde, som I vil elske at høre mere om….Det lover vi jer!

Og nu vi er ved at blogge: Hvordan kan det være at svenskerne og nordmændende blogger så meget mere end os danskere? De er helt vildt dygtige til det, også! Klik HER. så får du mine råd til hvordan blogs kan bruges!

Hvis du er interesseret i at se masser af fine billeder af forskellige boligindretninger hist og pist, så får du en FEST på de svenske blogs.

Vi husker jer lige på at fragten stadig kun er 49 kr. (pakker) UANSET hvor meget du køber, og møbler fragtes til hele Danmark (brofaste øer) for kun 250 kr. Pakkerne leveres hjemme hos jer – så der er ingen kedelig tur på posthuset!

Hvis du sidder og læser med stadigvæk, så er der et godt tilbud til dig! Du kan købe et pashminasjal for 400 kr., hvis du i beskedfeltet skriver Nyhedsbrev i din ordre. Normalpris 549, så du sparer 149 kr.!

Drømmer du om et badekar på løvefødder, kan vi fortælle at de nu er på lager, og kan leveres super hurtigt. Du får en pakke lækre Munkholm produkter med i købet. Så skulle der være basis for en hjemmespa oplevelse af de helt store.

Ha’ det nu hyggeligt.

Kh Katinka

Author:
• Tuesday, September 15th, 2009

Sådan ser det ud nu, foran vores gamle gule gård fra 1858….skiltene er endelig kommet op. Butikken har åbent rigtig ofte, fordi vi jo har åbent når vi er hjemme, men for en sikkerheds skyld må du hellere ringe hvis du kommer langvejs fra. Tlf 2191 7600.

Category: Velkommen  | Tags: , , ,  | 2 Comments
Author:
• Tuesday, March 31st, 2009

Den korte version:

ENDELIG!! Vi åbner butikken med et stort rustikt showroom her på gården hvor vi bor. Vi har åbent når vi er hjemme! Så det er vigtigt at du ringer 2191 7600 inden du kommer.

Den lange version:

Man kan være rig på mange måder. Man kan have mange børn, mange penge, begge dele, et godt helbred, lykke og kærlighed. Men uanset hvor rig man er, er der noget man aldrig kan få for meget af, og det er  TID.

Tid til hinanden, tid til sig selv, tid til fordybelse og tid til at fordrive tiden.

Blandet-landhandel.dk. har til huse på en gammel gård, Baunekjærsgård, fra 1858. Det er en femlænget bindingsværksgård, der engang oven i købet havde stråtag. Gården huser ud over vores familie, også lageret til Blandet-landhandel.dk. Og nu er der også en hyggelig og rustik butik. Den gamle hestestald og karlekammeret er blevet fyldt op med fine gamle ting og sager og nye spændende ting og sager.

Vi har virkelig store ambitioner med butikken, der skal have trægulve og stor åben pejs. Og henset til føromtalte tidsfaktor har vi erkendt, at skal vi vente på at vi kommer så langt, så har en butik lange udsigter. Derfor vælger vi at åbne NU. Det er vigtigt at have ambitioner og det kan være godt at stile højt, men sommetider skal man også indse at man må gå på kompromis. For døgnet får ikke flere timer bare fordi man synes der skal være perfekte vægge og glasverandaer før man kan sælge gamle fine ting og sager fra lokalerne.

Kom og besøg os i de rustikke omgivelser på vores hyggelige gamle gård. Vi har 100 kvm. med ting fra sitet og en hel del mere. Vi har åbent når vi er her (og det er vi stort set altid, bortset fra når vi er i Sverige og hente flere varer…)  Ring 21917600 – så finder vi et tidspunkt der passer. Lige efter påske vil åbningstider mv. kunne ses på sitets forside.

OG –  for at fejre åbningen, får alle nyhedsbrevsmodtagere fri porto på ordrer over 600 kr. og alle møbler koster kun 100 kr. i fragt (til brofaste øer) uanset hvor mange møbler (og andre varer) du bestiller. For at få rabatten på porto og fragt  skriver du bare “åbningstilbud” i beskedfeltet – så fratrækker vi beløbet.

Og når føromtalte tid tillader det – lægger vi selvfølgelig flere ting på sitet.

Lige nu har vi lagt to nye Nordic Ware kageforme på sitet. Og de fineste badesmeltere fra Munkholm. GardenGirl tøjet er på lager. Noget er allerede udsolgt, men kommer lynhurtigt igen.

Bloggen bliver flittigt brugt, kan vi se. Danskerne er dog ikke så villige til at lægge beskeder som svenskerne er. Sjovt nok har svenskerne en ekstremt veludviklet blogkultur. Der får danskerne faktisk virkelig baghjul! Vi skal ved lejlighed linke til nogle af de bedste blogs vi kender. Men det bliver i et dertil indrettet blogindlæg.

Så midt i det spirende forårs fuglekvidren håber vi du har tid til at kigge forbi, og er glade for at kunne sige: På sitet, bloggen OG NU OGSÅ I BUTIKKEN!Blandet-landhandel.dk.

Vi ses gerne :-)

Kh Katinka

Author:
• Monday, March 09th, 2009

Kære alle.

Vi forstyrrer lige i al hast med en lille besked:

Lige nu kan du få 50 % rabat på de smukke havemøbler fra Trouville Møbler.

Det er et fantastisk tilbud, og det bliver ALDRIG billigere, for der er tale om et regulært LAGERSALG. Møblerne sælges som 2. sortering, så der kan forekomme knaster etc. Der er få eksemplarer af alle møbler, og nogle FÅ hele sæt. Der er kun ganske få bænke tilbage. Så ikke noget med at lurpasse, for når de er solgt er det slut. Prisen stiger i øvrigt yderligere til næste sæson….

Når du klikker på billederne kan du se dem i fuld størrelse.

Vi lader høre fra os meget snart igen – vi er nemlig næsten klar til at komme med en åbningsdato for vores hyggelige rustikke gårdbutik. Så der er meget at glæde sig til. Ikke mindst foråret. Lærken er blevet set over Røgerup Mose, så nu kan det ikke vare længe.

Ha’ det hyggeligt!

Kh Katinka, www.Blandet-landhandel.dk