Tag-Archive for ◊ Super Deluxe Loppemarked ◊

Author:
• Thursday, March 25th, 2010

KOM TIL SUPER DELUXE LOPPEMARKED I ØKSNEHALLEN!

Den 26. – 28. marts 2010.

Jeg har en masse rigtig lækre ting med, bl.a. nogle mink capes som ikke er på nettet og nogle nye Nordic Ware bageforme, som du heller ikke har set før…læg dertil alle de andre interessante møbler og kuriøse sager – og så har du min stand! (Jeg har en dobbeltstand med masser af plads…der er jo nogen der har svært ved at begrænse sig). Det er første gang Øksnehallen huser en FORÅRSmesse – og jeg venter mig meget af den…

Åbningstider:

Fredag    – kl. 17-21 (kl. 15-17 VIP)

Lørdag    – kl. 11-18

Søndag   – kl. 11-18

Super Deluxe Loppemarkedet i Øksnehallen er kendt for at have en høj standard. Der er altid interessante stande fyldt med spændende fund.

LEVERING af varer i påsken kan være forsinket, fordi jeg er nødt til at tage til Sverige og hente flere møbler. Der er ikke noget værre end en tom butik, så det skal vi undgå. Jeg er tilbage igen mandag efter påske – og SÅ kan du glæde dig til en masse nyheder, fx. et nyt tapetmærke, med flotte genoptryk af gamle engelske tapeter.

Jeg håber vi ses i Øksnehallen, og gør vi ikke det, så må du have en rigtig dejlig påske.

Kh Katinka

Author:
• Wednesday, November 18th, 2009

Der var MANGE der kom og hilste på i Øksnehallen. Og hvor er det HYGGELIGT at møde alle de søde mennesker. Der var en virkelig god super deluxe stemning alle dage, en blanding af loppefeber, hygge, begejstring og inspirationsglæde. Skønt. Der skal vi ind igen, det er HELT sikkert. Her kan du se billeder af vores fine stand, med Pip tapet baggrund og smukke sorte møbler.

Særligt var det dejligt at se alle de smil vores fine bageforme fra Nordic Ware frembragte….de forme kommer til at stå på mange ønskesedler til jul i år, det er helt sikkert!

Nu skal vi til at julepynte hele Baunekjærsgård – vi hænger granguirlander og lys alle de steder vi orker! Og måske skulle vi også lige nævne at der kommer mængder af gammel julepynt på sitet lige omlidt…

Vi ses, kh Katinka